Amalie får endelig Peter hjem fra sygehuset i Sverige, og hun kan ikke vente med at pleje ham i deres fælles hjem. Men det er ikke helt så let, som Amalie tror, at skulle være hjemmesygeplejerske for en kæreste, der er i stærke smerter - og er en smule umulig at gøre tilpas. Charlotte har fortsat drøn på de nye eventyr, og hun får uventet hjælp af Thomas Wivel, som hun har holdt kontakt med efter ”Til Middag Hos”. Men det er en noget uventet ny karriere, Charlotte har kastet sig ud i, og Amalies reality-mor får da også lidt sved på panden ved tanken om den scene, hun skal stå på, når damen skal have sin debut på Wivels stand up teater ”Play”. Hjemme i Malmø har Peter fået øjnene op hvor meget, Amalie kæmper for at holde hjemmet og passe ham, og han har fundet på den helt rette måde at give kæresten tilbage. Til formålet har han sat sin bedste ven Anders stævne, og denne bliver noget overrasket, da Peter løfter sløret for, hvad han har sinde at gøre. Og det bliver Amalie også, da Peter inviterer på romantisk hygge i København, for Peter har skumle planer med sin prinsesse. Og de involverer et stykke sushi med en noget uventet ingrediens…