Charlotte har planlagt en surprise for Amalie. Mor og datter skal i Cirkusrevyen sammen - men hvad Amalie ikke ved er, at revyen har lavet en parodi på hende. Og den passer ikke den unge realitystjerne. Så er der anderledes og mere begejstring, når Amalie sammen med sine med-paradisoer Peter, Susan K og Rasmus medvirker i tv-programmet "Til Middag Hos", og efter en temmelig våd og festlig tv-produktion fejrer de fire paradisoer finalen med en heftig bytur. Amalie kan ikke holde fingrene fra Peter, og der er masser af flirt i luften mellem de tidligere kærester - men glæden bliver kort, da Susan overbringer Amalie en særdeles dårlig nyhed. Og så kaster den ulykkelige Amalie sig i stedet sin energi på musikken, for hendes første single skal så småt til at ramme butikkerne, og hun er derfor inviteret ind i "Go' Morgen Danmark". Her skal hun synge live for første gang, og Amalie glæder sig til at vise Danmark, at hun trods en del skepsis kan synge rent.