Ann-Sofie Hultén har et skab fyldt med pink, print og pailletter - men det er altid joggingtøjet, som den 41-årige SOSU-assistent ender i. Ann-Sofie har tabt sig 25 kilo, og hun er usikker på både sin krop og sin stil. Kan stylisterne Julie Blichfeld og Andrés Artiles Jerrik booste Ann-Sofies selvtillid og give hende en ny stil, som hun føler sig tilpas i? I sidste ende er det Ann-Sofie, der afgør hvem af de to eksperter, der har skabt den sejeste, nye, personlige stil til hende.
Kathleen Robertson er 24 år gammel, studerende og så har hun tøjkrise hver eneste dag. Kathleen kæmper med sit spejlbillede, og derfor føles det aldrig helt rigtigt, når hun tager tøj på om morgenen. De to stylister, Andres Artiles Jerrik og Julie Blichfeld, dyster om at skabe en ny personlig stil til Kathleen, som hun kan føle sig tilpas og selvsikker i! I sidste ende er det Kathleen, der afgør, hvem af eksperterne der gør det bedst og vinder konkurrencen.
Tøjkrise hver dag - det er virkeligheden for den 23-årige pædagogstuderende Rasmus Skaarup fra Viborg. Efter at han sprang ud som homoseksuel for to år siden, kæmper Rasmus med at udtrykke, hvem han er i sit tøjvalg. Drømmen er at gå fra basic til farverig, sjov og personlig. Kan stylisterne Julie Blichfeld og Andrés Artiles Jerrik gøre drømmen til virkelighed, når de skal dyste om at skabe en ny stil til Rasmus?
27-årige Mona Hersi sprudler af kreativitet på TikTok - men når det gælder hendes garderobe, ender hun altid i sort, grå eller beige. Hun drømmer om at være meget mere main character, men frygten for, hvad andre tænker, begrænser hende. Kan de to stylister, Julie Blichfeld og Andrés Artiles Jerrik, gøre drømmen til virkelighed og give Mona modet til at skille sig ud? I sidste ende er det Mona, der afgør, hvem af eksperterne der er lykkedes bedst med opgaven.
En t-shirt og et par bukser - det er hverdagsuniformen for den 34-årige folkeskolelærer Islam Dibaje. Han drømmer om en mere edgy og personlig stil, men usikkerheden om, hvad andre tænker, holder ham tilbage. Kan de to stylister, Julie Blichfeld og Andrés Artiles Jerrik, give ham selvtilliden til at bryde ud af rutinen og finde sit eget udtryk? I sidste ende er det Islam, der afgør, hvem af eksperterne der klarer det bedst og vinder konkurrencen.
Forestil dig, at du kun må gå i sort og hvidt tøj på dit arbejde - det er virkeligheden for den 33-årige frisør Marie-Louise Blomstergren - hun arbejder nemlig i en salon, hvor man kun må gå i sort og hvidt. Marie-Louises skabe er fyldt til randen med sorte og hvide muligheder, men alligevel ender hun altid i det samme. Med kreativ styling, genbrug og redesign dyster Julie Blichfeld og Andrés Artiles Jerrik om at forvandle Marie-Louise til den sejeste frisør kun i sort-hvide outfits! Til sidst er det Marie-Louise, der afgør, om det er Julie eller Andrés, der har klaret det bedst.
Skabet er fyldt til bristepunktet hos 63-årige Joan Sund Christensen, og hun elsker at fylde nyt tøj derind - men alligevel har hun intet at tage på. Med alderen er selvtilliden dalet, og hun er begyndt at tvivle: Hvad må man egentlig gå i, når man ikke er helt ung længere? Kan stylisterne Julie Blichfeld og Andrés Artiles Jerrik hjælpe Joan med at genfinde glæden ved at klæde sig på, når de konkurrerer om at skabe en ny stil til hende?