Aktionen er i aften med på fængselsrazzia. Kriminalforsorgen samler sikkerhedspersonale og narkohunde fra hele landet for at lave årets grundigste razzia. De gennemsøger et af Danmarks største åbne fængsler for narko, doping, våben og alle andre ulovlige genstande. Klokken 6.30 sætter Marianne Wodstrup aktionen i gang. Alle fanger bliver banket op, kropsvisiteret, ført ud af deres celler og alle deres ejendele bliver undersøgt. En tidligere indsat fortæller hvor let det er at smugle narko og andre ulovlige genstande ind i et åbent fængsel, fordi nogle fanger har daglig udgang til arbejde og uddannelse. Men straffen er hård for dem, der bliver taget. De kan ryge direkte i lukket fængsel, hvor eneste frihed er en gårdtur en time om dagen