Home / Series / Agent Samsam / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Den farligste jihadist

    • August 20, 2023
    • DR1

    Er han islamistisk terrorist eller dansk agent? Den danske statsborger Ahmed Samsam tiltales i Spanien for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat. DR's retsanalytiker Louise Dalsgaard følger sagen i retten og kan med egne øjne se, hvordan Samsam erklærer sin uskyld og påstår, at han på sine rejser til borgerkrigen i Syrien arbejdede for de danske efterretningstjenester PET og FE. Men argumenterne fra den kriminelle unge mand fejes af banen, og han dømmes til otte års fængsel

  • S01E02 Den perfekte agent

    • August 20, 2023
    • DR1

    Han er den perfekte agent, der kan informere om danske syrienskrigere. Han har syrisk baggrund, er kriminel og har deltaget i oprøret mod den syriske præsident Bashar al-Assad. Så den danske statsborger Ahmed Samsam hyres, får agenttræning og materiel med sporingsudstyr før han igen drager ned til den blodige borgerkrig. Men netop disse rejser - og de penge han modtager undervejs - er senere hen med til at få ham dømt til otte års fængsel.

  • S01E03 PET's værste mareridt

    • August 20, 2023
    • DR1

    Har den spanske domstol taget fejl af, hvilken syrisk oprørsgruppe Samsam tilhørte? DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard og retsanalytiker Louise Dalsgaard graver sig ned i hans rejser til Syrien for at finde ud af, om han kæmpede for Islamisk Stat. Det fører dem frem til en af de krigere, som spanierne mener, at Samsam har "terrorfinansieret", men som de aldrig har afhørt. I Danmark er der pludselig politisk flertal for at få hele Samsam-sagen undersøgt i en kommission.

  • S01E04 Ferien jeg aldrig kom hjem fra

    • August 24, 2023
    • DR1

    Ahmed Samsam har i dag afsonet seks år af sin terrordom, og for første gang har han nu fået tilladelse til at give et TV-interview fra sit fængsel. Her svarer han på DR's Louise Dalsgaards spørgsmål om sin agenttid, sin oprørsgruppe i Syrien og de terrorvideoer han har set på sin telefon, og som er med til at få ham dømt for IS-propaganda og hvervningsforsøg.