Søskendeparret søger videre for at få svar på, hvorfor Claus - og ikke Puk - blev ludoman. Deres søgen fører dem til Elbæk i Jylland, hvor forældrene flygtede til på grund af spillegæld. Her gik familien totalt i opløsning på grund af druk og misbrug. Men Puk og Claus mindes teenageårene meget forskelligt. Samtidig søger de svar i videnskaben hos Jakob Linnet, der er førende forsker i ludomani på Odense Universitetshospital. Han vil teste Puk og Claus for at se, om de begge reagerer som gamblere. Turen går også til Bruxelles i håb om at finde afgørende svar ved hjælp af en hjernescanning.