Ali kommer til skolelægen som læser dommen over hans boller op mens samtaleanlægget på skolen står på medhør. Det er ikke sjovt... vil Ali nogensinde blive en gangster med gigantiske boller?
Ali og Hassan drømmer om masser af kællinger og frygter et homoseksuelt parforhold. For at undgå det sidste åbner de en rygerklub. Men kan en hundelort bruges hvis man ikke har rigtig hash?
Den noget skumle skoleinspektør Hanne vil integrere Ali og Hassan. Det skal gå ud over den undertrykte og nervøse skolebibliotekar Morten der får opgaven. I integrationen og ytringsfrihedens tegn går Morten med til at Ali og Hassan må kalde hans mor "en billig luder". Vil det lykkes Morten og vil Hanne være tilfreds?
Morten er meget, meget syg - han har hypokondri. Han slår straks op i en lægebog og finder ud af at han ud over hypokondri også har herpes. Morten mener han er blevet smittet af børnene. Inden længe er Morten hængt ud som pædofil, men vil Morten nu endelig få den ferie han har drømt om?
Alle gangstere er sorte - så den noget svage danske sol kan resultere i at Hassan og Ali bliver bøsser - og ikke som ønsket psykopater. Der må et solcenter til. At Alis drømmekælling Louise så møder op og ser bamserne på Alis meget små underbukser var ikke med i planen. Kan den reddes?
En kamphund er måske hvad der skal til for at sætte gang i Alis sexliv. Morten har dog ufrivilligt held med det andet køn i form af skoleinspektøren Hanne. Hanne har skødehunden Fifi som Ali selvfølgelig "overtaler" Morten til at låne. Har Fifi en chance mod killerhunden psyko?
Undercover i en piges hjerne. Det er hvad der skal til for at få en sød luder på krogen mener Ali. Så Ali klæder sig ud som en pige for at komme tæt på Louise, men desværre er det hvis mere Dennis der er i hendes hjerte. Har Ali som pige i øvrigt en chance hos fyrene?
Ali er en slapsvans og kan ikke banke Dennis. Ali går derfor i træningsrum, men det går for langsomt. Samtidigt har Hanne hyret Morten til at fortælle om at være impotent foran Alis klasse. Serbiske anabolske steroider er måske løsningen på Alis problem, men hvilke bivirkninger har de?
Hassan finder en klump hash og Ali er helt oppe og køre over det. Morten er mere deprimeret end nogensinde, men Ali og Hassan kan hjælper ham med et sug og Morten ser nu flere nuancer... Vil Ali overleve når Dennis finder ud af at Ali har hans klump hash?
Et liv som bøsser og kommunikationsstuderende på RUC er det liv der venter Ali og Hassan hvis de ikke får gang i noget sex nu! Da der endelig er ved at komme gang i noget petting mellem Ali og Louise går Ali i panik og ved ikke hvad han skal gøre. En klipsemaskine mellem benene vil måske imponere Louise, men er den også farlig?
Ali får ved skolelægen at vide at han skal dø af hjernehindebetændelse, men han forstår det ikke rigtigt. Hele skolen behandler ham mærkeligt. Han behøver ikke gå til tests på skolen, får gratis hash osv. Men vil det nogensinde gå op for Ali og skal han overhovedet dø?
Bøsser på cykelferie på Bornholm - det er Ali og Hassan om 10 år hvis der ikke sker noget. Afpresning er måske vejen ud. Det skal selvfølgelig gå ud over stakkels Morten som Ali og Hassan forsøger at true til at hyre dem som vagtværn. Da Morten siger nej må Ali og Hassan give ham nogle forskrækkelser, men forstår Morten dem?
Louise holder fødselsdagsfest, men Ali bliver ikke inviteret. Alle andre er dog inviteret og Ali er derfor helt alene med alkoholikeren. Han sniger sig dog ind til festen og finder Dennis og Louise sammen.
"Bliv martyr her, sjælden chance for at blive martyr, modtag 72 jomfruer", sådan lyder det i Yallahrups gader. Ali og Hassan ved ikke hvad en martyr er, men de beslutter sig alligevel for at blive det pga. jomfruerne. Morten prøver at redde Ali og Hassan, men vil han nå det inden de og deres selvmordsbomber sprænger i luften?
Bøsser i hjemmestrikkede sweatre eller gangstere - det er de 2 muligheder for Ali og Hassans fremtid. Mortens piller mod depression m.m. kan måske sælges som stoffer. Da Louise smager på stofferne bliver hun kærlig og meget interesseret i Ali, men de andre piger tvinger Ali til at finde modgift.
Skoleinspektøren Hanne vil skrive til alle børnenes forældre med information om deres børns pjæk, afpresningsvirksomhed, pusheroplysninger, hærværk på skolen osv. Ali og Hassans forældre må ikke få den slags kritiske oplysninger at vide, så Ali og Hassan bryder ind på skolen for at ændre på brevene - men til det bedre for dem selv?
På magisk vis er Ali og Louise pludselig blevet kærester, men det er svært for Ali konstant at holde gangster facaden - specielt når Ali og Hassan bliver sat til at passe biblioteket for Morten. Louise opdager det selvfølgelig og slår op. Ali bryder helt sammen, men kan han vinde kællingens respekt igen?
Ali er stadig helt nede over at have mistet Louise. Hassan og Morten prøver at hjælpe ham. Specielt deler Morten ud af sine livserfaringer med kvinder hvilket ikke ligefrem hjælper på Alis humør! Pga. det dårlige resultat tager de ind og ser en pornofilm, hvilket specielt bliver pinligt for Morten, da han bagefter løber ind i en låner fra biblioteket.
Ali og Hassan får ved et tilfælde en pistol af nogle rockertyper der kommer forbi Yallahrup. En pistol giver magt finder Ali hurtigt ud af. Nu skal Dennis få! Ali tager alle hans stoffer og skyder snart til højre og venstre, men er det hele bare en drøm?
Hassan prøver kræfter som digter - det bliver simpelthen for meget for Ali som smider ham ud af rygerklubben. Ali må nu hjælpe sin ven så han stadig har en chance for at blive psykopat og syg gangster i stedet for lyriker. Dennis og Ali vil tæske poesien ud af Hassan, men når de det inden det er for sent?
Ali, Hassan og Hanne driller Morten, der sur rejser til den tredje verden. Selvom det ved første indtryk minder om paradis ender det med at ligne hans hverdag i Danmark og voksenmobning, så Morten tager tilbage.
Dennis kører af sted med Louise. Alle disse afslag bliver for meget for Ali. For at blive rigtig gangster beslutter Ali sig for at "nakke nogle" - dvs. Morten. Selvom Hassan synes det er synd for Morten prøver de alligevel igen og igen at dræbe Morten. Men måske kan Morten selv hjælpe?
Ali har ingen planer. Han prøvede alt for at blive gangster, men han er nu sikker på at han ender som integreret bøsse og grise dansker! Ali vil gøre alt for at lære om dansk kultur, flæskestegssandwichs og derudover kæmpe for at blive offentlig ansat.
Alle spændinger i Yallahrup er forsvundet. Selv ekstramisten er blevet integreret. Det er for meget! Vil det hele ende godt? - bliver Ali en ornli syg sort gangster med Louise som kæreste og store boller? - kommer onkel 2pacs? - får Morten det godt?
Dennis har brug for et par gutter til sin nye rockerklub. Ali og Hassan er interesseret i at være med. Det går dog ikke godt, da Ali og Hassan skal gå Lucia. Hanne er meget opsat på, at alle eleverne skal gå Lucia, så Ali og Hassan kan ikke lige slippe.
Ali er meget forelsket i Louise og da han hører fra Hassan at onani under ramadanen giver blindhed, optræder Ali som blind. Morten har rejsningsproblemer og det er Hanne selvfølgelig ikke glad for. Da det er Mortens piller der har skylden, stjæler Hanne dem.
Morten vil have Ali og Hassan med i et rollespil. De tre klæder sig ud, således at de kan spille rollerne. Morten har dog en rigtig væmmelig Ork-maske på hovedet. Imens ser Ali muligheden for at presse penge af folk. Det går dog ikke helt efter forventningerne.
Hanne introducerer emnet mobning og kommer selv med gode eksempler. Morten vil helst ikke være med til mobbe-temaet, da han ikke har det så godt. Hanne styrer forskellige rollespil. Hanne synes vold er godt for at undgå mobning. Endelig åbner Morten op og han giver Hanne en ordentlig omgang.
Ali taler om dronningen og gør klar til at holde talen for folket. Han gør status over 2007 og hvordan året har været.
Ali har som sædvanlig en plan, således at han og Hassan ikke ender i et homoseksuelt forholdt. Denne gang skal de lave et bankrøveri og Hanne hjælper dem med forklædningen. Hanne laver en bank på skolen og Hanne tror at det er et rollespil.
Morten ønsker en lønstigning, men Hanne mener at det først kan komme på tale, når Morten har lavet et kvarterløft sammen med Ali og Hassan. Hanne forslår at de skal lave et kæmpe vægmaleri. Lønforhandlingen kan ikke genoptages, selv om de laver et vægmaleri, så Morten må i gang med legeskuret.
Ali og Hassan mener de har den sejeste banden i Yallahrup. Ali ønsker at Crazy Girls skal arbejde på deres bordel. Det går ikke godt for deres bordel. Crazy Girls keder sig og de kunne godt bruge nogle kunder. Så kommer Dennis og det hele går galt.