Dan Andersen er kendt som guitarspillende stand-up komiker med forkærlighed for ikke helt stuerene tekster. Han er kronisk single, og det har han tænkt sig, at hans gæster skal have en smagsprøve på, når han byder på "4-Stjerners Middag". Hans singleven og bandkammerat David kommer og hjælper ham med at lave mad og med at synge velkommen til gæsterne, og maden bliver en forædlet udgave af hvad han plejer at lave: færdiglavede retter tilsat ekstra ingredienser. Endelig vil Dan introducere sine gæster for sin foretrukne træningsform: israelsk selvforsvar!