Tre imponerende elbiler bliver testet til det yderste, når Felix, Dar og Jesper skal forcere Aursjøvegen i Norge - en af Skandinaviens smukkeste bjergruter. I en Mercedes EQC, Audi e-tron og en Tesla Model X bliver de tre værters køreevner i den grad udfordret - hvilket også resulterer i, at adskillige campingtelte må lade livet. I Top Gear-studiet afslører sangeren Mads Langer bl.a. sin forkærlighed for Volvo’er og drømmen om at blive taxachauffør.