For første gang i historien skal en flok skadede krigsveteraner tilbagelægge 400 km på tværs af is og sne. Efter en kort øvelse i Norge er der nu afgang til Grønland. De lander i minus 21 grader. I forhold til Norge, er det som at flytte sig fra køleskab til kummefryser. Ingen mobildækning de næste 32 dage og hjælpen kan være op til 7 dage væk. Lars Brygmann er helt ny i det her. Han kommer til at skulle vokse hurtigt med opgaven, for de andre har ikke overskud til at tage hensyn til ham. Han har hverken fysiske eller psykiske skader, men han er 60 år, så dobbelt så gammel, som krigsveteranerne. Lars har dog mere i sig, end han tror. De starter med smukt og klart vejr. De kan se 100 km frem. Fra Aalborg til Aarhus.. Smukt med koldt. Marts er den koldeste måned på året og forfrysninger er lig med en billet hjem. Naturen hersker her! Den afgør, hvor langt de skal gå hver dag. De skal dog nå 15 km hver dag. Ellers løber de tør for mad. Føden er knap også for isbjørnene på denne tid af året, så de har tre hunde med, der skal advare dem, hvis en bjørn nærmer sig om natten. Varme i teltet er essentiel for at få tøet kroppen op og tørret tøjet. Varmen kommer fra en lille brænder. Den mindste gnist det gale sted og alt futter af. Derfor skal den slukkes om natten og der går højst fem minutter, før teltet igen er så koldt, som der er udenfor. Næste alle har været i krig - en hverdag man hurtig bliver voksen i. Mark og Richardo skal gå 400 km over isen - uden ben. Morgen har kun halvandet ben. Benstumpen er ikke egnet til at holde hans vægt. Det gør ondt, men hver gang han skal tilses, skal hele kolonnen stoppe. Han vil ikke være en belastning, hvilket lægger ekstra pres på ham og hans fysik. Allerede på anden dagen begynder benstumpen at væske og lugte. Jonas’ fysik er uden sammenligning den bedste. Han går derfor oftest forrest og trækker spor. Det er en ensom tjans, selvom han har selskab af Gorm, alfahannen i hundeflokken, og Mark i sin pulk. Men hvad med psyken? Hans PTS
En uge inde i ekspeditionen er forholdende kun blevet hårdere. Temperaturen er nu under -30 grader. Det er ikke kun de fysiske anstrengelser, der udfordrer veteranerne. Jonas kæmper her i det øde landskab med de grumme tanker, der har plaget ham lige siden, at han så sin gode ven blive dræbt af en vejbombe i Afghanistan. Michael, som i Afghanistan fik presset sin rygsøjle sammen af en sprængning, kæmper med så hårde smerter, at han nærmer sig sammenbrud. På en af de lange, hårde etaper, bliver presset for stort for ham…
Sæsonafslutning. Den sidste del af ekspeditionen går ind over et område helt oppe i det nordlige Grønland med mange sæler, hvilket også betyder risiko for at møde isbjørne. Ekspeditionen har flere gange krydset isbjørnespor, men pludselig ser de en stor hanbjørn nærme sig gruppen - som om den hårde og iskolde blæst ikke var nok. Op til det sidste stræk mod mål på Station Daneborg truer alvorligt uvejr. Ekspeditionen må derfor ændre planer. De må slå de sidste to etaper sammen til en lang, i håb om at nå samlet i mål til den store fejring, inden uvejret for alvor rammer…