Lars er ikke længere gruppens sjove og vilde dreng, der aldrig siger nej til drukture og gameraftener. For næsten 1,5 år siden slog Lars hovedet, og nu ligger han hver dag med hovedpine på sit børneværelse. Imens drøner vennegruppen videre. Lars er bange for at miste sine venner, hvis han ikke kan være den sjove Lars, han engang var, og hans forsøg på at være en del af gruppens vilde liv gør hans sygdom værre. Men kan man tage en følsom snak med drengene, og er der plads til at være ham den svage?