Skattejægerne er alle taget ud af huset for at lede efter skjulte skatte i andres gemmer. Jan Helmer fra Svendborg Auktionerne tager til Lyø, hvor han skal nå at tømme et helt dødsbo, inden færgen sejler tilbage til fastlandet. Jonna Wildau tager ud for at besøge Aarhus Klunserne for at købe flere ting til sin butik Madame Butterfly i Aarhus. I Aabenraa er Lasse Petersen på jagt efter nogle sønderjyske antikviteter.