Hvem skal arve kaffestellet og chatollet? Arvesager kan skabe fjendskab i selv den bedste familie. I Aabenraa er Lasse blevet inviteret ud til Irene for at vurdere hendes indbo, så hun kan være sikker på, at hendes sønner ikke kommer op at slås, når de skal arve. Jan fra Svendborg Auktionerne tager ud til en helt anden opgave. Han skal vurdere alt i et dødsbo, hvor der ikke er nogen arvinger.