All Seasons

Season 1

  • S01E01 En panserkanon har man vel altid brug for

    • August 24, 2017
    • DR1

    Indianer-Stig og Dynamit-Åge vil bjerge en 6 meter lang panserkanon fra vraget af en tysk minestryger der blev sænket i Kattegat under 2 verdenskrig. De to eventyrere og skattejægere er overbeviste om at kanonen kan blive en god forretning. Men bjærgnings- og dykker operationen viser sig langt mere kompliceret end forventet. Og hvad stiller Stig og Åge op da det samtidig viser sig, at den gamle panserkanon er ladt ? I denne serie kommer Lasse Spang Olsen helt tæt på et usædvanligt par eventyrere, Indianer Stig og Dynamit Åge og deres erhverv som skattejægere på havets bund. I 1993 hævede Stig og Åge sammen en 77meter lang naziubåd fra 70meters dybde. Nu har Aage fundet endnu en ubåd som han drømmer om at hæve. Men sådan en operation koster mange penge og derfor satser Indianer Stig og Dynamit Åge nu alt - i Jagten på havbundens hemmeligheder.

  • S01E02 Et pengeskab

    • August 31, 2017
    • DR1

    Indianer-Stig og Dynamit-Åge vil bjerge et pengeskab fra vraget af Gitano, der gik på en mine kort efter 1. Verdenskrig. De to eventyrere og skattejægere er overbeviste om, at pengeskabet gemmer værdier, som kan finansiere Åges store drøm om at hæve den tyske ubåd U2359. Men på Gitano udvikler tingene sig til en uhyre vanskelig dykkeroperation og oveni må Stig og Åge til modemesse i København med et helt andet fund, som de også gør på det gamle vrag!

  • S01E03 Øl og guld.... og peber

    • September 7, 2017
    • DR1

    Indianer-Stig og Dynamit-Åge er i pengenød og skylder for leje af det bekostelige dykkerskib fra deres sidste dyk. De beslutter sig for at gå efter vraget af Neva fra 1861, hvor de fra de gamle forsikringsarkiver véd, at der befinder sig en meget værdifuld last. De véd bare ikke hvad lasten er - og hvor på vraget den befinder sig. Men da de begynder at undersøge vraget, viser det sig at indeholde ikke så lidt overraskende gods. Og Stig lægger en plan, der ved hjælp af mikrobiologi, måske kan få rigtig mange penge ud af det de bjerger

  • S01E04 Tysk kvalitet

    • September 14, 2017
    • DR1

    Indianer-Stig og Dynamit-Aage er i pengenød og skylder for leje af det bekostelige dykkerskib fra deres sidste dyk. De beslutter sig for at gå efter effekter fra Anden Verdenskrig - og de vælger vraget af det tyske transportskib Rolandseck der blev skudt ned i slutningen af Anden Verdenskrig. De to eventyrere og skattejægere ved at vraget gemmer på et hemmeligt rum, som de tidligere har fundet, men ikke haft mulighed for at udforske. Men på vraget af det store tyske transportskib udvikler tingene sig til en uhyre vanskelig dykkeroperation og Stig og Aage må gå efter en helt anden skat end tiltænkt. De får faktisk skatten op - men hvordan omsætter man sådan én til kontanter?

  • S01E05 Den bøjede bruser

    • September 21, 2017
    • DR1

    Indianer-Stig og Dynamit-Åge er i pengenød og skylder for leje af det bekostelige dykkerskib fra deres sidste dyk. De beslutter sig for at gå efter vraget af Oberon. Nordens Titanic, som skibet kaldes, det gik ned i 1930, spækket med værdier i de fint indrettede førsteklasses suiter og saloner. De to eventyrere og skattejægere mødes af den ene overraskelse efter den anden, da de først kommer dybt ind i det store vrag. Ud over dét, er de presset for tid, da Dynamit-Åge skal hjem og holde fødselsdag på farmen. En fest der indeholder både kanoner og krudt og en glædelig overraskelse for Åge.

  • S01E06 Det lukkede tårn

    • September 28, 2017
    • DR1

    Dynamit-Åges fødselsdagsgave var to dage med det dyre dykkerskib, så han kan dykke på den nazi-ubåd han drømmer om at bjerge. Men for at få lov at hæve ubåden, har myndighederne krævet, at Stig og Åge kan dokumentere, at der ikke ligger lig i den. Derfor skal Stig og Åge bevise, at ikke bare den ydre luge er åben - men også den indre luge, som befinder sig et godt stykke inde i selve ubåden. Det er en nærmest umulig opgave at få en dykker ind i en ubåd, der ligger halvt begravet i mudder på 70 meters dybde. Men Åge har en plan.