Fem dage i 1962 hvor man frygtede 3. verdenskrig også i Danmark. Førstehåndsberetninger fra danskere der var i centrum for begivenhederne, da russiske krigsskibe sejlede gennem danske farvande lige ud for Langeland. En regering på overarbejde, et dansk skib i skudlinien, et fort i alarmberedskab og en journalist i husarrest er nogen af elementerne i historien om Cuba-krisen, der skulle vise sig at blive kulminationen på den kolde krig.
Det var dengang i 50erne, hvor den kolde krig virkelig bed sig fast og bevægede sig helt ned i barndommens land. Mange børn, der kom fra kommunisthjem mærkede hurtigt, at de ikke var som de andre. De følte sig udenfor, og det førte til drillerier og tæv i skolen, hvis det blev afsløret, at klassen havde et kommunistbarn. Vi møder en række børn, der kan fortælle om en tid, hvor man ikke følte sig velkommen i samfundet.
Atombomben blev modtaget med begejstring, da den sprang første gang og satte en stopper for Anden Verdenskrig. Og der skulle gå mange år før protesterne mod bomber og oprustning for alvor begyndte. Mærkeligt nok var videnskabsmændene, der opfandt bomben, de første til at protestere. Senere fulgte befolkningen med, og i starten af tresserne begyndte i Danmark de første marcher mod atomvåben.
I sommeren 1951 landsatte amerikanerne over 12.000 bygningsarbejdere og soldater ved den lille danske koloni Thule. Grønlands befolkning blev forøget med 50 procent. Forud var gået et politisk spil, som danskerne tabte. Amerikanerne satsede alt for at overtage et lille stykke af kongeriget Danmark. Danskerne der boede i kolonien og de centrale embedsmænd fortæller historien om dengang amerikanerne kom.
Kort tid efter 2. verdenskrig satte frygten sig fast i det danske samfund. En regulær frygt for at russerne ville besætte landet. På ganske kort tid gik vi fra at være neutrale til at melde os under fanerne i den vestlige blok. Frygten førte også til, at en gruppe gamle modstandsfolk dannede et hemmelig netværk, der skulle i aktion hvis russerne besatte landet.
En lille gruppe mænd tog den kolde krig så alvorligt, at de også i det skjulte arbejdede på at bekæmpe kommunisterne. Det skete ved hjælp af ulovlige aflytninger, registreringer og en nøje overvågning af det kommunistiske parti, dets medlemmer og aktiviteter. Det skete i en tid hvor socialdemokrater kæmpede mod kommunisterne og hvor be- givenhederne ude i verden, Tjekkoslovakiet 48 og Ungarn 56, fik stor betydning i Danmark.
En historie om en kommunistisk familie fra 1945 til murens fald. De var danskere, men familien voksede op i "fjendeland". Faderen i familien blev i 1959 sendt på partiskole i DDR. Derefter blev han på opfordring af DKP oversætter og redaktør af det kommunistiske tidsskrift DDR-revy i Dresden, og siden blev han korrespondent for Land og Folk i Østberlin. Hans gamle mor og hans børn flyttede med ham til DDR, og her boede de indtil begyndelsen af 80'erne.
DDR var vores nære nabo mod syd under den kolde krig. Og deres efterretningstjeneste - Stasi - interesserede sig levende for det danske samfund. Mød to kvinder som arbejdede på universitet i Greifsvald, hvor man underviste kommende stasiagenter. Den ene var dansker, gift med en østtysker, den anden østtysker og loyal DDR-borger, som i årevis samarbejdede med Stasi. Begge oplevede de murens fald på nært hold.
Hans navn er Oleg Gordievsky og han levede gennem 11 år i rollen som russisk dobbeltagent. En rolle der medførte, at han var tæt på at blive henrettet i Sovjet, men nåede at flygte til England, hvor han bor i dag. Han besluttede sig til at arbejde for Vesten, dengang han var KGB-agent på den sovjetiske ambassade i Købehavn i 70érne. Som agent mødtes han jævnligt med danskere, og i programmet fortæller han om sin tid i Danmark og det livsfarlige job som dobbeltagent.
Vietnamkrigen fik en gruppe danske efterkrigsbørn til at sætte spørgsmålstegn ved den meget skarpe opdeling mellem det gode i vest og det onde i øst, mens en anden gruppe ihærdigt forsøgte at holde sammen på alliancen med USA. Krigen havde løftet sig ud af Vietnam og var blevet en del af Den Kolde Krig.
I løbet af den kolde krig og i 70'ernes Danmark, blev en gruppe danske unge så politisk radikaliserede, at de forestillede sig, at den politiske magt i Danmark skulle vindes ved en væbnet revolution. Samtidig forsvarede de unge politiske systemer, som eksempelvis det sovjetiske og det kinesiske, hvor undertrykkelsen af folket var massiv. Vi møder en række af de unge fra dengang, som forlængst har lagt slagordene om revolution bag sig og i stedet gjort karriere i det danske samfund.
1980'erne var en af de mest bitre og hadefulde perioder i dansk politik. Socialdemokratiet og venstrefløjen tvang den borgerlige regering til at føre en NATO- politik, der var dem inderligt imod. Tiden blev kendt som fodnoteperioden. Det var en tid med store personlige modsætninger som langt fra er glemt. Se blandt andre Uffe Ellemann-Jensen og Kjeld Olesen fortælle, hvorfor de har svært ved at tilgive.
