Hvis man tror, at der er en nedre aldersgrænse for misbruget af 'feststoffer' blandt unge mennesker, tager man meget fejl. For festkulturen blandt de helt unge har udviklet sig meget i de senere år, og det er blevet meget mere acceptabelt at indtage stoffer som kokain og MDMA end tidligere. På de højere læreanstalter, på ungdomsuddannelserne og helt ned i folkeskolen er misbruget udbredt. Og ikke bare 'feststoffer', men også præstationsfremmende stoffer. Den tidligere politibetjent Sebastian Richelsen har sat sig for at undersøge problemets omfang og taler med de unge, som ikke har nogen idé om, hvor farlige vaner, de har. Han møder en mor, der mistede sin datter til narko, og interviewer én af de pushere, der har en god indtægt på at udnytte de helt unge.