Sensommeren 2015. Hver dag rapporterer medierne om nye bådflygtninge, der ankommer på et af de danske charterturisters yndlingsrejsemål, Lesbos i Grækenland. Regeringer og nødhjælpsorganisationer forholder sig afventende. Ingen gør rigtig noget. Derfor beslutter en gruppe unge, københavnske venner at gøre noget. De stabler en indsamling på benene og tager til Lesbos for at hjælpe. Det bliver en tur, hvor deres venskab, idealisme og udholdenhed bliver sat på en prøve.