Amerikansk dokumentarprogram fra 2012. (We are Legion) Den radikale hacktivist-gruppe Anonymous kæmper imod internetovervågning og censur og ser sig selv som beskyttere af ytringsfriheden. Anonymous hacker sig bl.a. ind i it-systemer og lukker hjemmesider ned for at trænge igennem med deres budskaber. Med deres utraditionelle metoder har Anonymous omdefineret civil ulydighed, og rundt om i verden er regeringer og virksomheder opmærksomme på den trussel hacktivisterne udgør. Programmet går bag om Anonymous og udforsker også gruppens forløbere nemlig hacktivist-fællesskaberne Cult of the Dead Cow og Electronic Disturbance Theater.