For syv år siden blev Iraks religiøse mindretal yazidierne udsat for en massakre, da Islamisk Stat overrendte deres landsbyer omkring Sinjar-bjerget og slog mindst 5000 yazidier ihjel. Tusindvis af kvinder og børn blev taget som slaver, og i dag er mere end 2000 yazidier stadig savnet. Yazidierne forsøger at få deres lidelser anerkendt som folkemord og Sinjar-provinsen er idag højspændt politisk område. I Horisont møder du Bafrin, som blot var 16 år, da hun blev taget af IS og overlevede to år som slave i IS-kalifatet. Du møder også Kamiran, som er en af de yazidier som er vendt tilbage sin sønderbombede by for at forfølge sin drøm.