I Sverige er der i gennemsnit et skyderi om dagen. Lillys bedste veninde blev dræbt af en vildfaren kugle i en skududveksling, som svensk politi betegner som et bandeopgør. Drabet på den 12-årige veninde har tvunget de svenske politikere til at forholde sig til problemerne i de plagede svenske ghettoområder. Og nu vil Lilly have dem til at gøre noget. Horisont sætter fokus på den stigende bandekriminalitet i Sverige.