Hun har spillet skolelærer fra det ydre rum i "Vikaren", den udglattende søster i "Festen" og den alkoholiske skuespiller-diva i "Applaus". Paprika Steen har givet sin version af Tove Ditlevsen på teatret, instrueret sine nære kollegaer i film som "Lad de små børn komme..." og "Til døden os skiller", og hun har været både morsom og musikalsk i "Lex & klatten". Lærke Kløvedal har inviteret Paprika Steen til en samtale om arbejdsliv og faglighed.