Enevælden er ved at miste grebet om nationen. Udviklingen er som et af de nye damplokomotiver: Det hvæser og buldrer derudaf. Der tales politik som aldrig før, og grundloven lyser op forenden af tunnelen. Samtidig åbner Tivoli - et gigantisk forlystelsescenter for rig og fattig. En ny tidsalder venter lige om hjørnet. Søren Kierkegaard interesserer sig mere for 'hin enkelte' end for masserne. På sine daglige ture i København tænker han store tanker. Dengang som nu formåede den sære, ensomme mand at vække stor opmærksomhed.