Hvordan ville du reagere, hvis du vidste, at Danmark ville blive slugt af havet inden for 50 år? DR3 har sendt rapperen Sivas og skuespiller Christopher Læssø til ø-riget Kiribati, hvor befolkningen kæmper en tabt kamp mod stærke bølger og havstigninger forårsaget af klimaforandringer. Sammen med professor og eventyrer Rane Willerslev oplever de to unge, hvad kommende generationer aldrig kommer til at se - og på vegne af os alle - siger de ordentlig farvel til landet, der drukner.
Langt oppe i det nordlige Kenya ude på savannen bor Turkana-folket et simpelt liv som nomader. Omdrejningspunktet for deres liv er kvæg og ægteskab - jo flere koner du har jo bedre. DR3 har sendt forsanger fra Minds of 99, Niels Brandt, samt sangerinde Coco O. ud for at opleve livet i stammen - en livsform som forsvinder langsomt over hele jorden i takt med moderniteten. Men ligger lykken gemt i det simple liv? Sammen med professor og eventyrer Rane Willerslev oplever de to unge, hvad kommende generationer aldrig kommer til - og på vegne af os alle - siger de ordentlig farvel til stammefolket.
I 2050 vil plastik fylde mere end fisk i verdenshavene - men kan vi overhovedet undgå at forbruge plastik i vores hverdag? DR3 har sendt blogger Nikita Klæstrup og entertainer Sonny Fredie Pedersen til Hawaii for at sige farvel til albatrossen, som er truet på grund af plastikaffald i havene. Sammen med professor og eventyrer Rane Willerslev oplever de to unge, hvad kommende generationer aldrig kommer til at se - og på vegne af os alle - siger de ordentlig farvel til albatrossen.
DR3 har sendt journalist Esben Bjerre og model Emma Leth til Kenya for at sige farvel til den sidste mandlige nordlige hvide næsehorn i verden. Dyret lever beskyttet omgivet af bevæbnede vagter i en nationalpark, fordi krybskytter er ude efter dens værdifulde horn. Men giver det nogen mening at bruge masser af ressourcer på at holde det gamle næsehorn i live, når halvdelen af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen? Sammen med professor og eventyrer Rane Willerslev oplever de to unge, hvad kommende generationer aldrig kommer til at se - og på vegne af os alle - siger de ordentlig farvel til næsehornet.
Den sidste ninja kan høre en knappenål falde til jorden i rummet ved siden af, slå ihjel hurtigere end du kan nå at reagere og forsvinde i en røgsky, men han vil ikke oplære nye ninjaer, da han mener, at den moderne verden ikke længere har brug for ninjaens kundskaber. Sangerinde og X-factor-dommer Mette Lindberg samt rapper Emil Stabil tager til Japan, hvor de skal møde den sidste ninja, men lever han op til deres forestillinger om, hvad en ninja egentlig er? Sammen med professor og eventyrer Rane Willerslev oplever de to unge, hvad kommende generationer aldrig kommer til - og på vegne af os alle - siger de ordentlig farvel til ninjaen.
Skuespiller Ena Spottag og komiker Martin Nørgaard er blevet sendt til den amerikanske stat North Carolina af DR3 for at sige farvel til den primitive indianer. Indianerne har en lang traumatisk historie bag sig, og de kæmper for at holde liv i deres kultur ved hjælp af turisme og kasino-drift. Men har de regnet den ud - eller sælger de ud af deres oprindelige kultur? Sammen med professor og eventyrer Rane Willerslev oplever de to unge, hvad kommende generationer aldrig kommer til at se - og på vegne af os alle - siger de ordentlig farvel til den primitive indianer.