Home / Series / Hofleverandørerne / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Følg de kongelige hofleverandører 1

    • February 16, 2015
    • TV 2 (DK)

    Kongelig hofleverandør Bjarne Als, ejer af Bering house of Flowers, er taget til Tranekær Slot på Langeland, hvor greven og grevinden skal have pyntet slottets gamle riddersal op. Hos pelsfirmaet Birger Christensen er hele huset på den anden ende, for årets største modeshow skal løbe af stablen. Hos thehuset A. C. Perchs skal smagsløgene skærpes, når der skal træffes vigtige beslutninger om sæsonens nye theer.

  • S01E02 Følg de kongelige hofleverandører 2

    • February 16, 2015
    • TV 2 (DK)

    Theforretningen A. C. Perchs fejrer 179 års fødselsdag, men samtidig er det Dronning Margrethes fødselsdag, og det betyder, at de kongelige hofleverandører har en fornem leverance til hoffet. I juvelerbutikken P. Hertz skal de også snart fejre fødselsdag, og det betyder, at ejer Berit Hertz skal designe en 180 års jubilæumskollektion, men må sande, at det ikke er lige let både at forny sig og samtidig holde fast i traditionerne.

  • S01E03 Følg de kongelige hofleverandører 3

    • February 23, 2015
    • TV 2 (DK)

    Juvelerforretningen P. Hertz har fået en helt særlig opgave for kunden Ane Storm, der har købt en stor rubinring i Indien, som hun ikke bryder sig om. Indkøbschefen fra Birger Christensen, Sysser Zachau, er taget til Paris for at købe ind hos det eksklusive mærke Lanvin, og så står blomsterbinderen Bjarne Als over for en stor opgave. Han skal nemlig binde en buket til Prinsesse Marie, men det er ikke spor let at få buketten til at matche den royale modtager, når man ikke aner, hvilket tøj hun tager på.

  • S01E04 Følg de kongelige hofleverandører 4

    • February 25, 2015
    • TV 2 (DK)

    Kongelig hofleverandør P. Hertz har fået til opgave at lave en hofdamenål, som er en nål, kun Majestætens hofdamer må bære. Bjarne Als vil lære eleven Patrick op i blomsterbindingens svære kunst, og hos Perchs står familien Hincheldey over for en skillevej, når fjerde generation i familien, Henning og Annelise, skal bekendtgøre, hvornår de trækker sig ud af firmaet og overlader driften til børnene Stine og Christian.

  • S01E05 Følg de kongelige hofleverandører 5

    • March 4, 2015
    • TV 2 (DK)

    For blomsterbinder Bjarne Als venter der en stor opgave. Prinsesse Benedikte fylder 70 år, og sammen med sine medarbejdere skal Bjarne pynte Amalienborgs tronsal op til fødselsdagen. Huset Birger Christensen står over for den største enkeltstående investering i firmaets 145 år lange levetid, når de udvider med en større Hérmes-forretning i lufthavnen, og hos juveler P. Hertz skal årets nyeste smykkekollektion fotograferes, så den gamle butik kan tiltrække yngre kunder.

  • S01E06 Følg de kongelige hofleverandører 6

    • March 7, 2015
    • TV 2 (DK)

    Årets største blomsterdag, valentinsdag, løber af stablen hos Bering House of Flowers. Men selv om indehaveren Bjarne faktisk arbejder sammen med sin kone Hanne, bliver der ikke meget tid til romantik. I Huset Birger Christensen skal firmaets ældste medarbejder, Finn Bregninge, fejres, da han har 60 års jubilæum, og hos Perchs Thehandel er mor og datter taget til Aarhus for at prøvesmage en helt ny brunchmenu, der er kommet på menukortet i deres jyske datterbutik.

  • S01E07 Følg de kongelige hofleverandører 7

    • March 8, 2015
    • TV 2 (DK)

    Hos Bering House of Flowers står Bjarne Als på tærsklen til en ny, digital verden. Han vil nemlig hoppe med på bølgen og få opdateret butikkens facebookside. Men nymodens teknik kræver nymodens inspiration, og Bjarne er derfor taget på Statens Museum for Kunst for at lade sig inspirere til nye dekorationer. Hos A. C. Perchs blæser der også nye vinde. Den 178 år gamle butik vil udvide med en ny forretning i Oslo. og Stine og Christian er taget til Norges hovedstad for at finde den helt rigtige beliggenhed. Hos Birger Christensen er der kommet nye varer hjem. Det betyder. at hele huset skal oplæres i den kommende sæsons trends og tendenser.

  • S01E08 Julespecial

    • December 21, 2014
    • TV 2 (DK)

    Julen står for døren hos de kongelige hofleverandører. Hos Perchs Thehandel skal der smages på årets julete, og butikken skal pyntes. Bjarne Als fra Bering House of Flowers forbereder sin julereception, hvor nye og gamle kunder fra hele landet kommer for at se de smukke dekorationer. Butikken får royalt besøg, nemlig af prinsesse Benedikte. Hos P. Hertz skal et nyt smykke designes, for butikken fylder 180 år. Indehaveren Berit har taget sin 16-årige datter med på råd for at give smykket et ungdommeligt touch, og hun er spændt på, om både datter og den tidligere ejer, svigerfaren Flemming, kan godkende resultatet.

Season 2

  • S02E01 Følg de kongelige hofleverandører 1

    • November 9, 2015
    • TV 2 (DK)

    Kongelig hofleverandør Bjarne Als, ejer af blomsterbutikken Bering House of Flowers, skal pynte op til overdådig påskefrokost på Estruplund Gods ved Randers. Hos fiskefirmaet Kongsbak Lassen skal man levere friskfangede rødspætter til Tivolis åbning. Og så har skrædderiet Cl. Seifert fået en særlig fornem opgave, for Dronning Margrethe har netop udnævnt grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille til kammerherre, og nu skal han have syet en uniform.

  • S02E02 Følg de kongelige hofleverandører 2

    • November 16, 2015
    • TV 2 (DK)

    Dronning Margrethe fylder 75 år, og det betyder travlhed og særligt fornemme leverancer for hofleverandørerne. Fiskefirmaet Kongsbak Lassen skal levere fisk til Majestætens private fødselsdagsmiddag. Hos chokoladevirksomheden Sv. Michelsen skal der produceres chokolade til en særlig fødselsdagsæske. Og så laver blomsterhandleren Bjarne Als en storslået blomster-kage til Dronningen.

  • S02E03 Følg de kongelige hofleverandører 3

    • November 23, 2015
    • TV 2 (DK)

    Hos chokoladevirksomheden Sv. Michelsen arbejder chocolatieren Morten på et storslået chokolade-mesterværk, der skal serveres til en konfirmation på herregården Broløkke. Fiskefirmaet Kongsbak Lassen skal vælge nyt motiv til deres fiskekasser, og det er en beslutning, der involverer hele familien. Og så har den Kongelige Livgardes Musikkorps komponeret et stykke musik til Bjarne Als og hans blomster.

  • S02E04 Følg de kongelige hofleverandører 4

    • November 30, 2015
    • TV 2 (DK)

    Baronesse Caroline Fleming fylder 40 år, og Kongelig hofleverandør Bjarne Als, ejer af blomsterbutikken Bering House of Flowers, skal stå for blomsterdekorationer til krebsegilde og gallafest på Valdemars Slot. Studentersæsonen er over Danmark, og det betyder særlig travlhed for skrædderiet Cl. Seifert, der igennem 150 år har syet studenterhuer til landets studenter. Hos Sv. Michelsen chokolade går chefchocolatieren Rui Duarte på pension efter 45 års tro tjeneste, og det bliver belønnet med en medalje fra Dronning Margrethe.

  • S02E05 Julespecial

    • December 15, 2015
    • TV 2 (DK)

    Julestemningen og juletravlheden er ved at indfinde sig hos hofleverandørerne. Hos Sv. Michelsen Chokolade bliver der valgt chokolade til årets kunstdåse, som Nicolas personligt overrækker til Dronning Margrethe. Samtidig skal Bjarne Als skabe julestemning i blomster på Holckenhavn Slot ved Nyborg. Skrædderiet Cl. Seifert har fået en særlig julebestilling fra sangeren Stig Rossen. Og hos fiskefirmaet Kongsbak Lassen er julen højtid for eksklusive råvarer som bl.a. hummere.

Season 3

  • S03E01 50 taffelstole til Dronningen

    • November 14, 2016
    • TV 2 (DK)

    Så er vi klar med en ny sæson, hvor vi følger forskellige danske virksomheder, der er kongelige hofleverandører. Vi er med, når Bjarne Als fra Bering House of Flowers tager til Barcelona, hvor han skal lave blomsterdekorationer til et eksklusivt kendis-bryllup. Også hos Aarhus Possementfabrik er der en fornem opgave på skemaet: Der skal laves bånd til 50 taffelstole til Dronning Margrethe. Og hos skrædderiet Celli Freifeldt er der travlt, for om kort tid skal den nye forårskollektion præsenteres for skrædderiets faste kunder.

  • S03E02 Dronningens fødselsdag og Mustafas jubilæum

    • November 21, 2016
    • TV 2 (DK)

    Fiskevirksomheden Kongsbak Lassen er taget på leverandør-besøg i Skagen, for det er vigtigt for direktøren Jacob at pleje virksomhedens grønne profil og have tæt kontakt til leverandørerne. Sømods Bolcher skal lave specialdesignede bolcher til Dronningens fødselsdag, og samtidig skal de fejre medarbejderen Mustafa, der har 36 års jubilæum. Og så har Bjarne Als fra Bering House of Flowers fået ny elev i butikken, og hun er med på opgave for første gang.

  • S03E03 En frakke til Dronning Margrethe

    • November 28, 2016
    • TV 2 (DK)

    Kongelig Hofleverandør Annette Freifeldt får en fornem opgave; hun skal sy en frakke til Dronning Margrethe. På Aarhus Possementfabrik får Sanne og Jesper hjælp fra den ældre generation, når der skal håndflettes en meget speciel snor til et piano. Og så skal fiskevirksomheden Kongsbak Lassen levere dansk fisk til en sushi-restaurant, og det stiller helt særlige krav til kvaliteten.

  • S03E04 Julespecial

    • December 12, 2016
    • TV 2 (DK)

    Der er juletravlt hos Hofleverandørerne. Fiskevirksomheden Kongsbak Lassen er kørt til Sverige for at ryge julens laks og torsk. Bjarne Als skal lave en overdådig buket til Kronprinsesse Mary og også udsmykke et gammelt hotel i Randers. Og hos Sømods Bolcher skal der pyntes op til jul i butikken samtidig med, at produktion af julebolcher og sukker-stokke sættes i gang.