All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    Jan Berg Jørgensen præsenterer færingernes hverdagshistorie fra de sidste 100 år. Vi skal på besøg på den sidste aktive hvalfangerstation og på togt med hvalfangerbåden "Heykur" - på jagt efter finhvaler. Og vi fortsætter temaet om, hvordan færingerne har skaffet sig føde ved at tage med fuglefængerne på arbejde på de stejle klippesider, følge de syngende og strikkende malkepiger op i fjeldene, og se hvordan færingernes sidste kornhøst foregik.

  • S01E02 Afsnit 2

    Olai. Bare ordet får et smil til at brede sig over læberne på enhver færing. Olai er nemlig årets fest på Færøerne. 28. og 29. juli hvert år samles alle færinger i Tórshavn for at fejre - Olai - som er færingernes nationaldag. Det er en af historierne når Jan Berg Jørgensen præsenterer Færingernes egen historie. Desuden kan man opleve historiske film fra de legendariske grindedrab - ikke nødvendigvis et kønt syn - men igennem århundreder en vigtig kilde til føde. Vi skal også med når Porkeningur - Færingernes første stålskib løber af stablen og når et undertøjsshow skaber forargelse.

  • S01E03 Afsnit 3

    I 1930 rejser 53 årige Julius Høgnesen tilbage til Færøerne med et filmkamera for at forevige og dokumentere sin hjemstavn. Dette er en af filmene Jan Berg Jørgensen præsenterer når han viser færingernes hverdags historie fra de sidste 100 år. Desuden er der skønne film fra livet om bord på Tjaldur - båden, der i generationer har sejlet mellem København og Færøerne. Og vi skal se hvordan Færingerne efter 2. verdenskrig får rutefly til resten af verden og så følger vi de ihærdige færøske fiskere der bliver tvunget til at sejle deres småbåde til Grønland for at fange fisk.