Første afsnit af Gennemsnitlig Krop omhandler håret. Både det vi ikke kan få nok af på hovedet, og det som for alt i verden skal fjernes andre steder på kroppen. Derudover møder vi Sophie, der fra dag til dag mistede det meste af sit hår. Kom med indenfor i selskab med den Gennemsnitlige Krop.
I dette afsnit ser vi nærmere på danskerne yndlings kropsdel, ansigtet. Vi ser på de sjove ansigter og de gudesmukke, på hvad der tiltrækker andre ved et ansigt, og så møder vi Birgitte, der har svært ved at genkende selv sin egen families ansigter. Kom med indenfor i selskab med den Gennemsnitlige Krop.
I denne omgang bliver der sunget skønsang i saunaen, da aftenens afsnit handler om stemmen. Både den hæse, den lyse og den sexede - og den måde vi bruger stemmen, til at få hvad vi vil ha'. Kom med indenfor i selskab med den Gennemsnitlige Krop.
I dagens program løfter vi trøjen og ser nærmere på brysternes former, størrelse og behåring. Hvad mener kvinderne selv om deres bryster, og er mændene enige? Derudover skal vi møde Claudia, der på utraditionel vis har skabt en karriere ud af sine bryster. Kom med indenfor i selskab med den Gennemsnitlige Krop.
I gennemgangen af kroppen er vi nu nået til maven! Maven, der, for 70% af kvinders vedkommende har deller og som både på inder- og yderside afspejler vores sundhed. Vi ser på de store og de små, på de mærker livet sætter sig gennem tiden, og vi møder 22-årige Sofie, der har halveret sin kropsvægt og for første gang sidenhen skal vise sin mave frem offentligt. Kom med indenfor i selskab med den Gennemsnitlige Krop.
I aften skal der rystes røv i ordets bogstaveligste forstand. I dette afsnit ser vi nemlig på numsen, røven, bagdelen, der har lige så mange navne, som der er forskellige meninger om den. Den store, den stramme og den hjerteformede! Vi giver et kærligt klask til dem alle og vender både hår i røven, og tyngdekræftens barske indtog. Kom med indenfor i selskab med den Gennemsnitlige Krop.
I dette afsnit ser vi på lange stænger og tykke stolper - det skal nemlig handle om ben. Benene er halvdelen af menneskets krop og langt de fleste af os er heldigvis glade for dem. Men hvor både mænd og kvinder er vilde med de lange og tynde af slagsen, er det helt modsat for en af aftenens hovedpersoner, Ida, hvis ben ikke kan blive store nok. Kom med indenfor i selskab med den Gennemsnitlige Krop.
Undersøgelsen af den gennemsnitlige krop afsluttes med fødderne. En kropsdel som er frastødende for flertallet men enormt tiltrækkende for de få. Vi snakker fodmassage, fodsved, og fodstørrelse. De små, skæve tær skiller vandene, og den store fods sammenhæng med en vis mandlig kropsdel diskuteres. Kom med indenfor i selskab med den Gennemsnitlige Krop.