I marts 2011 sender et enigt dansk folketing seks F 16-kampfly til Libyen. Flyene skal forsvare landets trængte oprørsbevægelse mod den brutale diktator Moammar Gadaffi. Og det er ikke nok for Danmark at blot at deltage i en international koalition med bl.a. England, USA og Frankrig: De danske jagere skal være blandt de første og flittigste til at smide bomber over Gadaffis styrker.
Midt i maj 2003 beslutter et bredt flertal i Folketinget at sende en bataljon danske soldater til det sydlige Irak. De skal støtte koalitionsstyrkerne, med USA i spidsen, i at få det irakiske samfund på fode, træne hær og politi - og hjælpe med genopbygning af landet efter Saddam Husseins fald. Da Saddam tro sunnimuslimer i det centrale Irak gør oprør mod landets folkevalgte regering og koalitionsstyrkerne - breder kampene sig mod syd til det danske ansvarsområde. Samarbejde og fredelig patruljering afløses af bagholdsangreb, dræbende vejsidebomber og utallige, uberegnelige raketangreb på de 400 soldater i danskerlejren.
I januar 2002 går Danmark i krig i Afghanistan. Fjenden er det islamistiske Talebanstyre, der har givet ly til Osama Bin Laden og terrornetværket Al-Qaeda som står bag terrorangrebet på USA. Med regeringens beslutning om at deltage i krigen mod terror, sendes danske soldater helt ud til frontlinjen og ind i et af verdens farligste områder, hvor de skal forsøge at skabe fred og demokrati.
I foråret 1992 beslutter de danske politikere at sende soldater til Kroatien i FN´s fredsbevarende styrke. De skal overvåge våbenhvilen mellem kroaterne og serberne. Men borgerkrigen spreder sig og udvikler sig voldsomt, så danske soldater bliver revet med i kampe. For at stoppe de etniske udrensninger i borgerkrigen, sender politikerne til sidst danske soldater i reel angrebskrig for første gang siden 1864.
