Når man er singlemor med 3 børn på fuld tid, kan det være svært at få tid til at date og møde en ny mand. Det er også tilfældet for Camilla på 36 år fra Hillerød, der har børnene Rasmus på 10, Casper på 8 og Cecilie på 5 år. De savner alle en mand i huset, der kan rumme en livlig familie og som er klar på at lave fis og ballade. Med det udgangspunkt vil Camillas 3 børn prøve at finde den helt rette mand, der skal flytte hjem til familien i 3 dage. Så vil det vise sig, om børnenes valg falder i Camillas smag og om det lykkedes dem at finde En Kæreste til mor. Skuespilleren David Owe er vært.