Den syv måneder gamle labradorhund Boss er efterhånden blevet en del af tolder Jesper Meineches familie. Tiden er kommet til den test, hvor Boss for alvor skal bevise, at han er mentalt egnet til arbejdet som narkohund. Men lige om hjørnet lurer et obligatorisk røntgentjek, som skal vise, om Boss lever op til de fysiske krav - eller om han, som sin kuldbror, må aflives på stedet pga. hofteledsdysplasi. Den fem måneder gamle schæferhvalp Olix er blevet god til at gø og bide, som en rigtig patruljehund hos Forsvaret skal kunne. En medfødt skade i bagbenet truer dog karrieren.