Engang var Danmark et industriland, hvor der i hver en by var fabrikker, der fremstillede alle mulige nyttige sager og gav arbejde til byens befolkning. Fabrikanterne tilhørte overklassen, de boede i store villaer, kørte i dyre biler, og deres koner gik i smukt tøj.
I Fredericia var der sølvvarefabrikken Cohr - et familiefirma, der fejrede sin 100-års fødselsdag i 1960. Det var også det år, Einar Cohr satte sig i direktørstolen.
Det var også begyndelsen på enden for fabrikantfamilien. Nok buldrede højkonjunkturen, men familien Danmark, der aldrig havde været rigere, ville hellere have knallerter og køleskabe end knive og kagegafler i sølv.
Sølvet blev også dyrere og gik samtidig af mode. Og fabrikantfamilien drattede ud af overklassen.
