De gamle lægeplanter gror godt i vores haver. Urte-terapeut Rikke Goerlich er taget til en timianmark i Silkeborg, hvor hun dykker ned i timianens kulturhistorie hos gamle grækere og danske munke, og hun viser, hvordan du selv kan bruge planten i dit eget husapotek. Danske forskere har allerede flyttet timian fra krydderihylden til medicinskabet.
Dagens lægeplante er brændenælden. I dag er den udskældt af mange, men den bærer på en lang kulturhistorie som lægeplante, og forskere er enige om, at den har stort potentiale. Urte-terapeut Rikke Goerlich er taget til en mark med brændenælder i Årslev på Fyn, og hun viser, hvordan du selv kan bruge brændenælden i husapoteket.
Har du forkølelsessår, eller trænger du til at blive beroliget, så er det ud i haven efter citronmelisse. Urte-terapeut Rikke Goerlich er taget til Vitskøl Kloster ved Limfjorden. Hun kigger nærmere på munkenes brug af citronmelisse, og på hvad nutidens forskere ved om plantens helbredende egenskaber.
Ginseng er en ældgammel kinesisk lægeplante, der allerede i første århundrede blev rost for sine helbredende egenskaber, og nutidens forskere giver de gamle kinesere ret. Urte-terapeut Rikke Goerlich er taget til Roskilde, hvor planten bliver dyrket. Hun viser, hvordan enhver kan dyrke og bruge ginseng i husapoteket.
Siden Dronning Cleopatra brugte Aloe Vera i sin daglige skønhedspleje, er den sårhelende lægeplante blevet flittigt brugt. Urte-terapeut Rikke Goerlich viser praktisk anvendelse af planten og lægger vejen forbi et drivhus i Odense, hvor Aloe Veraen gror. Danske forskere har testet plantens æteriske olier.
En af de rigtig gamle lægeplanter er hvidløg. Man kan læse om den i 4. Mosebog, og dens kulturhistorie vidner om et enormt potentiale. Forskerne i dag er også overbeviste, hvidløg styrker immunsystemet og kredsløbet. Urte-terapeut Rikke Goerlich viser, hvordan du selv kan få glæde af løget i husapoteket. Hun er taget en tur til Fakse, hvor hvidløgsmarken er i fuldt flor.
Lægeplanter har for længst fundet vej til medicinskabet, og mange af dem gror rigtig godt i Danmark. Urte-terapeut Rikke Goerlich er taget til Lejre for at kigge nærmere på rølliken. Hun ser tilbage på de gamle medicineres traditionelle brug af planten og på nutidens forskning. Rikke giver desuden praktiske anvisninger på, hvordan du selv kan bruge røllike i dit husapotek.
Dagens lægeplante bliver kaldt "den grønne lykkepille". Urte-terapeut Rikke Goerlich sætter fokus på planten hyperikum eller prikbladet perikon, som den også hedder. Hun er taget til Esrum Kloster, hvor hun retter blikket mod middelalderen og ser på munkenes brug af planten og på nutidige forskeres viden om dens effekt. Rikke viser også, hvordan du selv laver olie, te, salve og snaps med hyperikum.
Rikke Goerlich er taget til en stor hybenmark på Langeland. Hybens medicinske kulturhistorie er lang, men bærrene findes endnu ikke på hylden for naturlægemidler, så danske forskere arbejder fortsat på at dokumentere hybenrosens medicinske effekt. I apoteket viser Rikke, hvordan du selv kan få glæde af hyben i te, vodka og sirup.
Oldtidens grækere brugte morgenfrue især for dens hudplejende og betændelseshæmmende effekt. Om de gamle grækere havde ret, kan du se i Urt, der kigger danske forskere over skulderen. Rikke Goerlich besøger en blomstrende morgenfruemark i Sæby, og hun viser, hvordan du kan få glæde af den gamle lægeplante i dit eget husapotek.
Det høje antal c-vitaminer i solbær har gennem mange hundrede år gjort bærret selvskrevet blandt lægeplanterne, men forskerne har også fundet andre interessante sider af det lille bær. Urte-terapeut Rikke Goerlich besøger en solbærmark i Horsens og viser, hvordan du kan styrke huden og spænde ben for forkølelsen med solbær.
Lægeplanten ginkgo er så gammel, at den bliver kaldt et fossil - alligevel styrker den din hukommelse og koncentrationsevne. Urt handler i dag om en af de gamle kineseres foretrukne lægeplanter, som også gror godt i Danmark. Rikke Goerlich er taget til Årslev på Fyn for at se nærmere på det gamle træ, og i apoteket laver hun vodka, shampoo og creme med ginkgo.
Rikke Goerlich er taget til Gredstedbro nord for Ribe. Dagens udgave af Urt handler om lægeplanten kamille, der kan meget mere, end de fleste aner. Danske forskere har vist stor interesse for planten og dens aktive indholdsstoffer. I apoteket viser Rikke, hvordan du selv kan få glæde af kamille i en ansigtsmaske, shampoo, punch og essens.
Solhat er en af de gamle indianske lægeplanter! Rikke Goerlich er taget til Juelsminde, hvor hun kigger nærmere på planten og dens kulturhistorie. Danske forskere har for længst sat planten under lup og flyttet den fra mark til medicinskab. I apoteket viser Rikke, hvordan du selv kan få glæde af solhat i dit eget husapotek.