Home / Series / Danskernes krønike / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Vores børn

    • November 21, 2006

    Når Peter Mygind mindes sin barndom i Charlottenlund, var den præget af Jytte Abildstrøms teaterliv, der lod plads til kreative udfoldelser - også på børnefronten. Hos familien Børsting Petersen i Bjerringbro havde tonen derimod en helt anden lyd. Her skulle børn nok ses, men ikke høres. Og hos familien Ørberg i Aalborg var en børneflok på fem med til at sætte dagsordenen. De tre familier fortæller hver især om deres syn på og oplevelser med børn og børneopdragelse på godt og ondt siden 60'erne og frem til i dag, og om hvordan meget har ændret sig til børnenes fordel.

  • S01E02 Vores kærlighed

    • November 28, 2006

    For Kaya Brüels far, Niels Herskind, fra København var det naturligt at fordele kærlighed og børn på flere forhold. Først da han senere mødte Mette, lød startskuddet til en traditionel kernefamilie, der senere har fungeret som forbillede for Kaya Brüel. Hos familien Holmstrup fra Charlottenlund var der derimod ingen slinger i valsen, da mor fandt den eneste ene i far. De to familier fortæller hver især om deres syn på og oplevelser med kærligheden på godt og ondt siden 1960 og frem til i dag, hvor net-dating vinder stadig større terræn og skilsmisse ikke længere er tabu.

  • S01E03 Vores ferie

    • December 5, 2006

    Da Michael Aller fik job som Spies-guide, var en chartertur noget af det mest eksotiske, familien Danmark kunne drømme om. Senere har Bettina Aller med bl.a. sin Nordpolsekspedition været med til at rykke grænserne for, hvor ekstreme rejsemål kan være i dag. Hos familien Brønsholt fra Fyn var omdrejningspunktet det meste af tiden deres campingplads, der dog også lod plads til impulsive udlandsrejser. De to familier fortæller hver især om deres syn på og oplevelser fra ferier siden 1960 og frem til i dag, hvor der næsten ikke er grænser for, hvor vi kan komme hen på ferie, og hvor de fleste rejser blot er et enkelt klik væk.

  • S01E04 Vores arbejde

    • December 12, 2006

    Da Erik og Margit Brandt fra Vedbæk skabte Danmarks første modeimperium, flød deres privat- og arbejdsliv langsomt sammen til ét. For dem var deres arbejde en livsstil - alle døgnets 24 timer. Helt anderledes forholdt det sig for familien Buhl fra Roskilde. Her var et arbejde udelukkende noget, man havde for at kunne holde fri fra det - og det var i fritiden, livet skulle leves. De to familier fortæller hver især om deres syn på og oplevelser med et arbejde siden 60'erne og frem til i dag, hvor flextid og hjemmearbejdspladser er blevet en naturlig del af vores arbejdsliv, og hvor et arbejde helst skal være sjovt og udfordrende.

  • S01E05 Vores mad

    • December 19, 2006

    At brødrene Jesper og Michael Koch i dag er blevet gourmetkokke i verdensklasse er ingen tilfældighed. Hos familien Koch i Sønderjylland har de sønderjyske egnsretter nemlig altid fungeret som familiens naturlige samlingspunkt - og mad var noget, der blev kræset om. Hos familien Malm Rasmussen fra København var indkøb og madlavning derimod i mange år dikteret af fars livretter, inden familien fik øjnene op for det internationale køkkens mange muligheder. De to familier fortæller hver især om deres syn på og oplevelser med mad siden 60'erne og frem til i dag, hvor vi ikke kan forestille os et liv uden køleskab, og take-away er en uundværlig del af vores hverdag.