Dommerne skal i dag se på tre sommerhuse i regionen Det Øvrige Sjælland. I nærheden af Sorø, midt ude i skoven, venter der dommerne et sommerhus uden el og vand. Ved smukke Præstø Fjord skal dommerne se et fredet sommerhus, og sidst, men ikke mindst, venter et farverigt kolonihavehus ved Københavns gamle volde.
Dommerne skal i dag besøge sommerhusområderne i Vestsjælland og blandt andet se på en mølle, der er blevet til en fem-etagers sommerbolig. Regionen byder også in-denfor i en gammel flygtningebarak på bare 17 kvadrat-meter, og så skal dommerne sætte ord på en nyfortolk-ning af et sommerhus i Odsherred.
I dag er turen kommet til det nordøstlige Sjælland. Et traditionelt sommerhusområde, som igennem århundreder er blevet besøgt af ferierende københavnere. Dommerne skal se på et knopskudt sommerhus i Gilleleje, et sommerhus fyldt med nips i Smidstrup, og sidst, men ikke mindst, en norsk bjælkehytte i Asserbo.
Dommertrioen er nu nået til det 114 kvadratkilometer store Samsø. På nordøen i Nordby skal dommerne se et fredet hus lige ned til gadekæret, og i Ballen, en af øens mest besøgte byer, skal dommerne besøge en nyfortolkning af et sommerhus. Det sidste hus på Samsø ligger på vestsiden af øen - bare 50 meter fra strandkanten.
Dommernes tur gennem det ganske land for at finde Danmarks skønneste sommerhus, fører dem i dag til Østjylland. Her skal de besøge et stort, sydlandsk inspireret sommerhus i Egå, og et noget mindre fyrretræshus i det bakkede terræn på halvøen Helgenæs. Og på en stor grund i ly for skoven, lige ud til Vejle Fjord, skal de se et idyllisk gammelt husmandssted, som har været familiesommerhus siden '64.
Dommeren er nu nået til Fyn og her venter tre skønne sommerhuse. Et af dem er et gammelt familiesommerhus i nærheden af Assens, og lidt nord for Svendborg ligger et sommerhus i to plan, som til gengæld er bygget for ganske nylig. Det sidste hus i regionen er en gammel fyr-passerbolig, som ligger på spidsen af Helnæs.
Ud til det brusende Vesterhav ynder mange danskere at holde deres sommerferier, og i dag rejser dommerne langs kysten for at se på skønne sommerhuse. Helt nordligt i Vorupør skal de se et gennemrenoveret sommerhus fra 60'erne, de skal til midten af vestkysten ved Vedersø Klit og se et lille muret sommerhus fra 30'erne, og mere sydligt, ved Henne By, skal de se et helt nybygget drømmesommerhus.
Det er blevet tid til finalen i 'Danmarks Skønneste Sommerhus', og der skal findes en endelig vinder blandt de mange herlige og originale sommerhuse, dommerne har besøgt rundt i landet. Finalen sendes direkte fra det danske sommerland, og sammen med vært Mads Steffensen skal de tre dommere - arkitekt Nikoline Dyrup Carlsen, trendmand Uffe Buchard og livsstilsekspert Christian Grau - guide publikum og seere igennem en aften med både hygge og spænding. Denne gang er det nemlig op til seerne derhjemme at beslutte hvilket sommerhus, der skal kåres som det skønneste blandt de tre finalister, dommerne har valgt ud. Ud over æren er der 100.000 danske kroner på spil. Det bliver spændende.
Dommertrioen har krydset Østersøen for at besøge solskinsøen Bornholm. I Vang skal de se et Pippi Langstrømpe-agtigt sommerhus med krummelurer og kulørte lamper. I Allinge venter dem et helt unikt sekskantet sommerhus med storslået havudsigt og i Store Sandkås skal de se et renoveret stråtækt sommerhus med en fantastisk badestrand.
I dag går turen til Fyn. Her skal dommerne besøge tre vidt forskellige sommerhuse. I det smukke naturområde Fyns Hoved skal dommerne besøge et arkitekttegnet sommerhus. I Kerteminde venter en lille strandhytte helt ude i vandkanten. Og på den lille ø Thurø, skal de besøge et gammelt hyggeligt sommerhus med privat badebro og plads til leg.
Det populære sommerhusområde i Nordøstsjælland har i dag besøg af dommertrioen. Første stop er Smidstrup, hvor de skal se et lille idyllisk sommerhus i en skøn frodig have. I Frederiksværk kigger de på et arkitekttegnet luksussommerhus med asiatiske noter. Midt inde i Asserbo Plantage venter et klassisk sort træhus stramt indrettet i sorte og hvide farver.
Finder dommerne mon Danmarks Skønneste Sommerhus i Nordvestsjælland? I Kulhuse venter dem et udsædvanligt sommerhus, en tidligere badeanstalt. I Skibby besøger de et lille primitivt sommerhus indrettet med fine loppefund. Og i Ellinge Lyng skal de se et nybygget minimalistisk sommerhus i nordisk stram stil.
Nordjylland får i dag besøg af dommertrioen. Midt på en mark i Lemvig venter dem en gigantisk bjælkehytte på 550 m2, som er bygget uden et eneste søm. I Lønstrup skal de se et arkitekttegnet sommerhus med fri udsigt til hav og grøn natur. I det vilde klitlandskab i Tornby venter der dem et lille charmerende træsommerhus.
De eftertragtede sommerhusområder langs Vesterhavet har i dag besøg af vores dommertrio. I Nørre Nebel venter et sommerhus, hvor alt står som det gjorde i fyrrene. I Bjerghuse venter et sommerhus, der nærmest er kilet ned i klitterne. Til sidst skal dommerne besøge et totalt gennemrenoveret sommerhus ved Henne Strand.
Dommerne har sat kursen mod Sydjylland. Ved Flensborg Fjord skal de kigge på et lille sommerhus som har været i samme familie i mange generationer. Ved Frydenborg skal de se et sommerhus som er indrettet med humor og kitsch. I Kegnæs venter dem et ny opført sommerhus, hvor luksus faciliteterne er i fokus.