Vidste du, at du kan træne dig hjerne skarpere? Deltagerne i aftenens afsnit af Kongerigets Klogeste har alle toptrænede hjerner og er klar til at dyste på tværs af intelligenserne. Mads Steffensen guider deltagerne gennem legene, der både byder på musik af og med Bryan Rice, sandsynlighedsregning og test i både paratviden og historie. Der bliver udfordringer for enhver hjerne og kamp til stregen, når den aktuarstuderende Viktor konkurrerer mod den unge jurist Freia, pædagogen Fatima og spejderen og IT-ingeniøren Emil. Gæt med derhjemme og se, om du selv er blandt Kongerigets Klogeste.