I Kongerigets Klogeste styrer Mads Steffensen slagets gang, hvor nogle af landets skarpeste hjerner quizzer i flere forskellige intelligenser forklædt som drilske lege. I aften skal vi stifte bekendtskab med fire kloge hoveder. De skal kæmpe mod hinanden om en plads i den endelige finale om fem uger. Vi skal se gymnasieeleven Steffen, retsgenetikeren Jock, lufthavnsanalytikeren Esben og servicemedarbejderen Hanne. De fire deltagere kommer ikke på nogen let opgave i aftenens program, der vil byde på musikalske, sproglige og matematiske udfordringer. Gæt med hjemme i stuerne, og se, hvem der går videre i konkurrencen om en præmie på 100.000 kr. og titlen som Kongerigets Klogeste.