Livet som mediemand er ikke nemt, især ikke når man laver lokalradio. En mulig ny medarbejder har ringet til Holger Wollesen og en jobsamtale er blevet stablet på benene. En kvinde, som elsker at spille dødsmetal møder businessmanden Holger Wollesen. Kan Radio Tønder og dødsmetal gå op i en højere enhed? Den 69 årige Holger Wollesen har aldrig i sit liv haft så travlt som da han blev Radio direktør for Tønder Radio for 4 år siden. Hr. Wollesen er businessmand med stort B og igennem sin frivillige redaktion udlever han sin drøm om at tjene penge på det umulige, nemlig lokalradio.