Livet som mediemand er ikke nemt, især ikke når man laver lokalradio. Svend Aage Deluxe har drevet Fyens Total Radio 1 siden 90'erne. Igennem tiderne har der været mange værter, men med årene er radioens redaktion blevet mindre og mindre, og nu er det kun Deluxe og hans trofaste hjælper Randi der er tilbage. Velkommen til Fyens Total Radio 1, hvor minidisken er det seneste nye og schlagermusik er på toppen af hitlisten. "Bare fordi de er kendte skal de ikke føle sig mere end alle andre" siger Deluxe. I dag får lokalradio-legenden Deluxe besøg af dansktoptalentet Finn Lund.