I Helvedes hus er tre familier fanget i hver deres boligmareridt: I Dianalund truer den gravide Sara med at flytte fra Martin, hvis ikke han får deres håndværkertilbud færdigt, inden sønnen kommer til verden. Julie og Bjarne fra Mørkøv har i 11 år drømt om at renovere en tilbygning, men er endt med et iskoldt køkken, hvor de må lave mad i overtøj. Og Lotte og hendes søn, bor i Ølstykke i et rækkehus uden toilet og med en 1. sal fyldt med utætte vinduer. Men Camilla og Casper kan kun hjælpe én af familierne! Og når valget er truffet, sætter de alt ind på at redde familien ud af deres helvede.