Nordkaperens besætning vågner en tidlig morgen i Zeas antikke havn og tager ind til Athen for at proviantere på markedet: fisk, kød og grønsager og så lidt af de græske kryderier. Og som et ekstra krydderi fortæller Troels de to unge gaster, Signe og Asbjørn, om, hvad der skete foran den polytekniske læreanstalt i starten af 70'erne under det græske diktatur. Troels møder også den unge danske billedhugger og skulptør Misha Kristoffer Rasmussen, som arbejder i Grækenland. Der skal også arbejdes på Nordkaperen - alle må i gang med rustskrabere, maling og vaskeklude for at gøre klar til sidste del af rejsen i Odysseus' kølvand.