Home / Series / Nyt Blod / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Ulige Numre

    • June 10, 2015
    • DR P3

    Da Ulige Numre deler sangen "København" eksploderer nettet og bandet bliver pludselig et af de mest hypede i Danmark. Fire ukendte unge mænd overhaler presse og musikbranche indenom - fordi de gør tingene på deres egen måde, bruger de sociale medier og har en knaldgod sang. Vi følger Ulige Numre, der efter to år i rampelyset skal udsende deres debutalbum og leve op til hypen mens de er i starten af 20erne og bliver hevet i fra alle sider.

  • S01E02

    • June 17, 2015
    • DR P3

    Mø opnår på to popsange mere end hun har drømt om. Vi følger sangerinden, mens hun midt i en tornado af koncerter, selfies, award-shows, royale priser, stress og interviews prøver at færdiggøre sit debutalbum. Kom tæt på og hjem til den 25-årige kvinde fra Fyn der med D.I.Y. punk-attitude og vild sceneoptræden har taget røven på en musikbranche, der konstant er på jagt efter det nye shit. Og som uden at have udgivet sin debut har spillet hundredevis af koncerter i udlandet.

  • S01E03 Klumben

    • June 24, 2015
    • DR P3

    Klumben går fra at sælge jointpapir på Staden til at være en af Danmarks mest populære sangere og medstifter af 10ernes markante uafhængigheds-erklæring i dansk musik - Cheff Records. Nytårsaften 2013 ser Klumben tilbage på et år hvor han har spillet Grøn Koncert, kvittet hashen, konstant stået på scenen og drukket sig fuld efter successen med "Faxe Kondi". Hvor han har kæmpet med sin nye plade og de dystre sange, som bliver ved at dukke op. For hvad drømmer du om, når du har prøvet det hele og ikke orker skrive glade sange om yndlings-sodavand?

Season 2

  • S02E01 Ukendt Kunstner

    • September 22, 2015
    • DR P3

    Vi følger Ukendt Kunstner tæt det år, de får deres gennembrud og navn bøjet i neonlys. Historien om det umage makkerpar handler om mere end udsolgte koncerter, priser og radiohits. Midt i stjerneregnen møder vi to unge mænd, der aldrig troede de skulle blive til noget. Hans Phillip er 22 år og Jens Ole 16 år. De ville aldrig være blevet venner, hvis de ikke var begyndt at lave musik. Men nu skaber de en ny lyd og et nyt liv i en kælder med billig mikrofon og melankolske beats og deler musikken på nettet.

  • S02E02 Iceage

    • September 23, 2015
    • DR P3

    Da Iceage i 2011 udsender debuten "New Brigade", er der ingen der aner, at de 4 teenagere fra Østerbro kort efter vil være et af de mest hypede bands i musikpressen verden over. Endelig et band med vildskab og attitude, der ikke er bange for at støje og få blod på tøjet. Vi møder det unge band i USA på den evige tour, som nu har varet fire år, og forsøger at finde ud af hvad der driver sanger Elias Bender Rønnenfeldt.

  • S02E03 Sivas

    • September 24, 2015
    • DR P3

    På kun et år er Sivas gået fra undergrund til übercool. Vi følger Brøndby Strand rapperen mens hittet "D.A.U.D.A." sender Sivas op på de store scener, til award-shows - og ændrer hans liv for altid. Nu skråler Hellerup-kids med på "araba" og "para". Sivas får den succes, han har drømt om i 10 år. Alligevel trænger de mørke sider sig på og privatlivet slår revner. For er det her det gode liv?

Season 3

  • S03E01 Blaue Blume

    • December 22, 2015
    • DR P3

    I fem år har rockbandet Blaue Blume isoleret sig og delt seng og frisure mens de langsomt finder deres lyd. Blaue Blume er et rigtigt band. Jonas, Peter og brødrene Søren og Robert er ligeglade med verden. Kun musik betyder noget. Nu er debutpladen klar - men er verden klar til det ambitiøse band?