Felix jagter vejen til succes hos kaffeelskeren Kenneth Luciani og hans kone Inger. I 1999 satsede de alt og åbnede den første Baresso kaffebar i Danmark. I en tid hvor coffee-to-go og caffe latte var noget, danskerne rystede på hovedet af. I dag ejer parret 28 kaffebarer over hele landet - og langer hver måned mere end 400.000 kopper kaffe over disken. Hvad er hemmeligheden bag deres succes - og kan det læres?