Felix Smith jagter vejen til succes blandt nogle Danmarks mest succesfulde mænd og kvinder. De er alle startet som dig og mig, men har taget deres idé eller talent hele vejen fra nul til 100 og gjort deres drømme til virkelighed. Sådan er det også gået for designerparret Mette og Rolf Hay. De står bag en række farverige møbler og boligtilbehør, der på rekordfart har indtaget Danmark og nu også udlandet. Hvad er deres opskrift på succes – og kan det læres?