Peter Rugbjerg, 59 år, er en af de mest erfarne danske toldere efter 32 års tjeneste ved diverse grænseovergange. Peter har været hundefører i 19 år og er sammen med hunden Beauty i dag specialiseret i at lede efter narkotika. Hans første kontakt med bilisterne er at kigge dem dybt i øjnene: "Jeg lægger altid mærke til, hvordan deres blik er. Om de undgår at kigge mig i øjnene, eller om blikket flakker væk. Det er mit tegn til at undersøge deres bil nærmere', siger Peter Rugbjerg. I dag arbejder han hovedsagelig på grænsen ved Rødby Havn, hvor der døgnet rundt ruller godt 3000 biler ind i Danmark.