Der er kærlighed i luften, når pigerne i børnehaven laver kærestebreve, og Franz erklærer sin kærlighed overfor Inaya. Lektor i børnepsykologi Grethe Kragh-Müller guider os igennem forskellene på drenge og piger og gør os klogere på, hvordan kønnene agerer i forskellige situationer. Det er i børnehavealderen, at drenge og piger for alvor lærer forskellen på de to køn.