Flere unge er døde efter at have taget Syntetiske stoffer. Syntetiske stoffer, som flyder i lukkede grupper på Facebook. Det afslører TV3 og Ekstra Bladet i programmet Jagten: De Nye Pushere. Værten Miki Mistrati er gået på jagt efter de nye pushere, der sælger stofferne på Facebook. Væk er forestillingen om, at narkopushere er suspekte mænd på Istedgade i København eller Jomfru Ane Gade i Ålborg. Nu er alle unge potentielle sælgere og købere af syntetiske stoffer, som ingen reelt kender styrken på. Miki Mistrati og hans team af journalister viser, hvor udbredt stofferne er i nattelivet, hvordan stofferne handles på Facebook og hvordan det blev fatalt for en ung pige fra Nordjylland. I Jagten: De Nye Pushere? konfronterer vi en narkopusher, der viser sig at være en ung mand med en lovende karriere foran sig. I jagten på at stoppe de ansvarlige ender sporerne hos Facebook, som angiveligt intet gør for at lukke narkogrupperne ned, selv om unge dør.