VICE på DR3 fører os tæt på begivenheder og mennesker, de færreste har adgang . Historier, der sjældent ser dagens lys. I VICE på DR3 kommer du bag den lukkede dør, tættere på kontroversielle danske miljøer og grupper. Du hører historier, der udfordrer din virkelighed. Og du møder mennesker, der normalt aldrig fortæller deres historie. I aftenens afsnit af VICE på DR3 tager vi seerne med dybt ind i det danske graffitimiljø, hvor det blandt andet er adrenalinsuset ved at gøre noget farligt, der driver værket. I aftenens anden historie ser vi nærmere på en ny trend i dele af det danske homo-miljø: bugchasing - hvor man aktivt opsøger partnere, der er smittet med HIV.