Calabrien, der ligger på tåspidsen af den italienske støvle, er et af de områder, hvor politiets intense jagt på den organiserede kriminalitet har tvunget mafiabosserne til bogstavelig talt at gå under jorden i bunkere, hvorfra de kan styre deres imperier uforstyrret og i sikkerhed for lovens lange arm. Der findes hundredevis af sådanne underjordiske skjulesteder - med hemmelige gange, skjulte rum, tunneller og massiv videoovervågning, der er som taget ud af en James Bond-film. I denne dokumentar giver mafia-eksperten John Dickie et indblik i den underjordiske verden, som folk, der lider af klaustrofobi, nok skal holde sig lang fra.