Martin på 36 år har inviteret pigerne på gruppedate. De skal besøge et museum, for Martin elsker alt fra gamle dage, så de skal alle et smut tilbage i tiden. Hos Nicolaj flytter tre piger ind i drengehybelen, og efter en rundvisning på gården møder pigerne de søde dådyr. Hos Niels er Lisbeth og Pia tilbage på gården. Niels har fået den gode idé, at de alle skal lave mad sammen. Niels er lidt af en kontrolfreak og vil gerne styre det hele, men den er kvinderne ikke helt med på. Niels' bror og nogle venner kommer på besøg, men hvordan vil de alle komme ud af det med hinanden?