Jagten på kærligheden er begyndt for fem danske landmænd, der alle savner en kvinde at dele livet med. Vært Lene Beier er taget ud for at besøge mændene, og med sig har hun flere hundrede breve fra interesserede kvinder, da har set mændenes præsentationsvideoer på tv. Se hvordan det går, når den 21-årige fynske Christian, 27-årige Anders fra Jordrup, 35-årige Jørn fra Tønder, 43-årige Ole fra Fredericia og 48-årige Finn fra Brørup hver især skal udvælge fem kvinder, som de vil mødes med. I ni programmer følger vi de fem landmænd i jagten på kærligheden og den eneste ene.
Jagten på kærligheden fortsætter for de fem landmænd, der nu skal møde de udvalgte kvinder i virkeligheden. Se hvordan det går når singlemændene Jørn og Anders, der i flere år ikke har haft kvindeligt selskab, og nu hver især skal takle hele fem kvinder på en gang. Christian skal have fire kvinder med på gruppedate, og her får han overraskende informationer om den ene af pigerne. Og så skal vi møde landmanden Ole, der bor lidt udenfor Fredericia. Ole er netop færdig med at renovere sit store hus, men har fyldt de mange rum op med vasketøj, for at det ikke bliver alt for tomt og ensomt.
Jagten på at finde den eneste ene er for alvor sat ind, når landmændene både skal speeddate og gruppedate de udvalgte kvinder. Ole møder for første gang de fem kvinder, han har udvalgt og det viser sig, at han har et helt særligt bånd til den ene af kvinderne. Hos både Finn og Jørn er der flirt i luften, når Finn tager en ægte svingom med Christel og Jørns piger går i gang med at piske flødeskum. Hos Jørn slutter dagen dog ikke helt så godt som den startede, da Rikke bliver meget påvirket af hele situationen. Anders har inviteret sine fire resterende kvinder til Sankthansaften og sætter dem straks i gang med at bygge både heks og bål. Men en af kvinderne har en uventet besked til ham.
Jagten på kærligheden bliver intensiveret, da landmændene for alvor begynder at lære deres udvalgte kvinder at kende. Ole har udvalgt de fire piger, han har lyst til at se mere til på en gruppedate, og der bliver hurtigt rift om ham. Da han vælger, at have noget tid alene sammen med den ene kvinde, opstår der misundelse. I Jordrup ved Kolding er det endelig blevet dagen, hvor tre kvinder skal flytte ind. Og derfor har landmanden Anders besluttet at lave mad -men han er ikke den eneste, der har brugt tid i køkkenet. Også Anja har kokkereret, men falder det i Anders' smag? Jørn har lavet en helt særlig specialitet til sine kvinder, nemlig solæg. Men kan kvinderne lide den ret?
Nu er der for alvor følelser i landluften. Romantikken blomstrer og jalousien spirer, når kvinderne bliver sat i arbejde på gårdene. Hos landmanden Ole i Fredericia er det tid til, at hans tre udvalgte kvinder flytter ind til ham. Og da Ole er kendt for sine hakkebøffer, er det selvfølgelig også på menuen den første aften på gården. Men idyllen varer ikke ved, og allerede dagen efter, tager Tine en drastisk beslutning. Også hos Christian flytter tre kvinder ind og efter de har bestået den første prøve, nemlig mødet med Christians familie, bliver pigerne udfordret med både malkning og inseminering af køerne. Hos Jørn er der flirt i luften, da han tager kvinderne med ud og høste.
På landet burde der kun være kærlighed i luften, men nu oplever to af landmændene, hvor svært det kan være, pludselig at sidde overfor nogle kvinder, der har en masse forventninger. I Brørup er det dagen, hvor tre kvinder skal flytte ind på Finns gård, men Lene har en kedelig besked til ham. Og så konfronterer kvinderne ham med, at de synes han er alt for indelukket. Hos Anders er der masser af følelser og han lægger ikke skjul på, at han har en klar favorit. Spørgsmålet er dog, om favoritten har de samme følelser for Anders? Hos Christian er kærligheden så småt begyndt at blomstre. Her udvikler en hyggelig strandtur med de to sidste kvinder sig pludselig til en mere romantisk affære.
Der er for alvor følelser på spil, når landmændene står overfor en af de største beslutninger i deres liv. I Jordrup skal Anders svælge, om det er Lone eller Trine, han har lyst til at invitere med på en romantisk tur med overnatning til København. Men det går på ingen måde, som han havde forventet. Finn blev sidste gang kritiseret af kvinderne for ikke at vise sine følelser, og derfor tager han dem med på Vorbasse Marked. Men det, der skulle gøre kvinderne mere afklarede omkring Finns følelser, gør dem blot mere forvirrede. Hos Ole i Fredericia er der for alvor kærlighed i luften. Efter flere års singletilværelse, står han pludselig med to kvinder. Kan han få dem begge to?
Landmanden Ole står i sit livs dilemma, når han skal vælge mellem Heidi og Sigrid, som begge har stærke følelser for ham. Også Jørn skal vælge hvilken kvinde, han tror, at han kan have en fremtid sammen med. Men inden den store beslutning, udfordrer han kvinderne i en sovse-konkurrence. Den tager en helt uventet drejning. Christian inviterer Malene med til København, men ikke alt går, som han har forestillet sig. Anders blev forladt af både Lone og Trine og forlod gården i vrede uden at sige farvel. Nu har han glattet ud med dem, og taget begge kvinder med til traktortræk. Og så tager Lene tilbage til Finn, en måned efter han valgte Gitte. Er kærligheden stadig intakt?
Det tilsyneladende lykkes flere af landmændene at møde den kvinde, som de kan se en fremtid sammen med. Ole tager Sigrid med til København, og der er ingen tvivl om, at han valgte rigtigt, da han i sidste program tog afsked med Heidi. Kærligheden blomstrer, og de er allerede i gang med at planlægge en fremtid sammen på Oles gård i Fredericia. Jørn og Maria er også taget en tur til København og Maria er lykkelig over, at Jørn valgte hende, da hun er meget forelsket i sin udkårne. Og så vender Lene tilbage til Anders en måned efter, at han blev forladt af Trine og Lone. Og her venter der Lene en stor overraskelse.
Nu begynder jagten på kærligheden for fem nye danske landmænd, der alle savner en kvinde at dele livet med. Vært Lene Beier tager ud for at besøge mændene, og med sig har hun flere hundrede breve fra interesserede kvinder, der har set mændenes præsentationsvideoer på tv. Se hvordan det går, når 22-årige vestjyske Søren, 27-årige Thomas fra Kibæk, 36-årige Frede fra Rask Mølle, 53-årige Ole fra Kolding og 27-årige Daniel fra Otterup hver især skal udvælge fem kvinder, som de vil mødes med. I ti programmer følger vi de fem landmænd i jagten på kærligheden og den eneste ene.
Jagten på kærligheden fortsætter for landmændene. Ole har valgt de fem kvinder, som han skal på speeddate med. Efter mødet skal Ole sige farvel til en - og det er svært, for der er allerede følelser i spil. Hos Søren i Vestjylland er gensynsglæden stor, da han møder de fire kvinder, han har inviteret med på gruppedate. De skal på picnic og får til opgave at imponere ham med hjemmelavet smørrebrød. Og så skal vi møde to nye landmænd, nemlig 36-årige Frede og 27-årige Daniel. De har begge to modtaget masser af breve fra interesserede kvinder, der gerne vil møde dem, og nu skal de hver især igennem den svære udvælgelse.
Jagten på den eneste ene er for alvor sat i gang, og følelserne sidder helt uden på tøjet for landmændene. Både Frede og Daniel skal på speeddate med deres fem udvalgte piger, og Daniel er meget nervøs. Frede er meget bange for at vælge den forkerte pige fra, og det gør det svært for ham. I Kolding har Ole arrangeret picnic og folkedans for sine kvinder, og de nyder at komme helt tæt på ham.
Jagten på kærligheden fortsætter for landmændene. Claus har valgt de fem kvinder, som han skal på speeddate med. Efter mødet skal Claus sige farvel til en af kvinderne - og det er en svær beslutning. Hos Ruud er gensynsglæden stor, da han møder de fire kvinder, han har inviteret med på gruppedate. Han har valgt, at de skal lære at brygge øl, og Ruud får mulighed for komme helt tæt på en af pigerne. Og så skal vi møde 24-årige Dennis og 35-årige Michael. De har begge to modtaget breve fra håbefulde piger, der gerne vil møde dem. Men hvem skal de vælge?
Jagten på den eneste ene er for alvor sat i gang, og følelserne sidder helt uden på tøjet for landmændene. Både Dennis og Jens skal på speeddate med deres fem udvalgte piger, og særligt for Jens er det en speciel oplevelse, da det kun er et år siden, at han blev skilt efter 35 års ægteskab. Hverken Dennis eller hans udvalgte piger har nogensinde haft en kæreste, så det at være på en date er nyt for dem alle sammen. I Skive har Claus arrangeret, at kvinderne skal prøve at klatre på gruppedaten, og under de fysiske udfoldelser har han mulighed for at komme helt tæt på dem alle.
Både Dennis og Jens er nået til at skulle på gruppedate med deres udvalgte piger. På Dennis' gruppedate får pigerne en stor overraskelse - og de ser en helt ny side af ham. Hos Jens står den på blomsterbinding og undervejs kommer kvinderne til at kæmpe lidt om ham, hvilket han bestemt ikke har noget imod. Ruud har udvalgt tre piger, og nu er dagen kommet, hvor de skal flytte ind hos ham. Han har planlagt, at pigerne skal smage gedeost. Landmanden Michael har ikke haft en kæreste i elleve år, og er meget spændt på at møde de fem piger, han har valgt til speeddate.
Det er blevet tid til at kvinderne skal flytte ind hos Claus, og de har alle valgt at tage en gave med til ham. Claus vil gerne vise dem, at han er god til at lave flæskesteg, så han går i gang i køkkenet, hvor han hurtigt får sat kvinderne i sving også. Hos Ruud skal pigerne med ud og arbejde hos gederne og en af pigerne tager Ruud til side, for at fortælle ham noget meget personligt. Michael skal på gruppedate med fire piger, og her overrasker han dem med jagthornsmusik - og pigerne får også lov til at blæse i hornet. Michael skal snart vælge, hvem af pigerne han skal sige farvel til, og tager derfor en snak med en af pigerne alene, for at lærer hende lidt bedre at kende.
Både Michael, Jens og Dennis gør deres gårde klare til at pigerne skal flytte ind og hos Dennis, der aldrig har haft en kæreste før, bliver det en kæmpe udfordring. Michael har heller aldrig haft nogen kvinde sovende på hans gård, så han er også meget spændt på, hvordan det bliver at have tre kvinder i huset. Hos Claus har kvinderne sovet den første nat på gården, og de bliver sat i arbejde fra morgenstunden. Om aftenen udvikler der sig en form for kysseleg, som Claus får sat i gang - men det er dog ikke alle kvinderne, der er med på den leg.
Pigerne er flyttet ind hos Dennis og skal hjælpe til på gården. Her opdager de hurtigt, at det er ret svært at flytte kalve. Samtidig skal Dennis vælge, hvilken af pigerne han vil sige farvel til. Det har han svært ved. Hos Claus og Ruud spidser tingene til. De har hver to piger tilbage på deres gårde, og inviterer begge deres piger på en romantisk date, hvor de får mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Hos Jens skal kvinderne med i haven og plante nogle nye blomster - og her gør kvinderne alt hvad de kan for at få deres landmands opmærksomhed.
Landmændene og deres piger begynder at lære hinanden at kende - og kommer tæt på hinanden. Hos Michael skal pigerne med ham på arbejde, men det er ikke alle pigerne, der synes, at det er sjovt at være tæt på køerne. I løbet af dagen er der dog én af pigerne, der kommer meget tæt på noget - og det er ikke på en ko, men Michael! Jens har planlagt en dag fyldt med overraskelser til Bente og Dorte - og han får mulighed for at komme i nærkontakt med dem. Hos Claus har Carina og Gitte den sidste aften på gården og de hygger sig med bål og øl, men om morgenen skal Claus træffe det svære valg - hvem af pigerne skal med ham på romantisk weekend?
Landmanden Jens er nu kommet til det tidspunkt, hvor han skal vælge, om det er Dorte eller Bente, som han vil invitere med på en romantisk weekend. Han er meget spændt, da det er mange år siden, han har haft sådanne følelser i kroppen. På gården hos Ruud skal der være poolparty i Ruuds hjemmelavede swimmingpool. Bagefter skal han vælge, om det er Carina eller Emma, som han vil på weekendtur sammen med. Landmanden Dennis har planlagt en masse sønderjyske oplevelser for pigerne. Han får også tid til en date med hver af pigerne i de smukke omgivelser.
Hos landmanden Dennis er tiden kommet til, at han skal vælge hvem af de sidste to piger, han vil invitere med på en romantisk weekendtur til København. Og hos Michael står den på en romantisk dag, hvor Michael bruger lidt tid alene med både Anita og Vibeke. Her får han mulighed for at snakke med Anita om hendes kærlighed for krybdyr og om hvor mange af dem, hun har tænkt sig skal med på gården, hvis han vælger hende. Og Vibeke har købt en gave til ham, hvori der er en stor hentydning til noget hun ønsker, men som Michael ikke helt forstår. Endelig tager landmanden Ruud på romantisk weekend i Skagen med sin udkårne pige.
Landmanden Michael har sat Anita og Vibeke stævne i stalden. Her skal pigerne muge ud hos køerne, og det er bestemt ikke dem begge, som synes, at det er sjovt. Senere vælger Michael, hvem af dem han skal på en romantisk weekendtur til Bornholm med. Bagefter besøger Lene Beier Ruud og Dennis på deres gårde - og hun er selvfølgelig meget nysgerrig efter at høre, hvordan det går hos dem, efter de var på weekendtur med Emma og Cecilie. Til sidst tager Lene Beier hjem til Michael for at høre, hvordan det er gået efter weekendturen til Bornholm. Har han fået en kæreste?
Nu begynder jagten på kærligheden for seks nye landmænd, der alle savner en kvinde at dele livet på gården med. Vært Lene Beier tager ud for at besøge landmændene, og med sig har hun kærestebreve fra interesserede kvinder, der rigtig gerne vil møde dem. Se hvordan det går, når 27-årige Nichlas fra Rødding, 29-årige Danni fra Midtjylland og 57-årige Brian fra Brønderslev, får deres breve og hver især skal udvælge fem kvinder, som de vil mødes med. Landmanden Nichlas har ikke haft en kæreste i ni år, så det at skulle speeddate fem piger er ikke noget, han nogensinde har prøvet før - og det er bestemt heller ikke nemt for ham.
Jagten på kærligheden fortsætter for landmændene. Denne gang møder vi 25-årige Steffen og 49-årige Willi. De har begge to modtaget breve fra håbefulde piger, der rigtig gerne vil møde dem. Nu skal de hver især igennem den svære opgave, det er at vælge de helt rigtige. Et andet sted i landet har Brian valgt de fem kvinder, som han skal speeddate. Efter det korte møde med kvinderne skal Brian sige farvel til en af dem. Hos Nichlas er gensynsglæden stor, da han møder de fire kvinder, som han har inviteret med på gruppedate. Pigerne har glædet sig rigtigt meget til at se Nichlas igen, og på daten får en af pigerne mulighed for at få lidt alenetid med Nichlas.
Jagten på den eneste ene er for alvor sat ind, og landmanden Morten på 32 år får besøg af Lene Beier, der har breve med til ham. Han skal ud fra brevene finde de fem kvinder, han ønsker at møde på en speeddate. Danni og Steffen skal på speeddate med deres fem udvalgte piger, og særligt for Danni bliver det en speciel oplevelse, da han ikke er vant til at få så meget opmærksomhed fra det modsatte køn. For Steffen handler det om, at finde den helt rigtige pige, der på sigt har lyst til at flytte ind hos ham på gården. Pigerne på hans speeddate har til gengæld mest fokus på hans smukke blå øjne, som de er vilde med.
Både Danni og Brian er nået til at skulle på gruppedate med deres udvalgte piger. Og hos Brian venter der nogle af kvinderne en stor overraskelse, da de får lov at konkurrere om noget tid alene med sammen med ham. Hos Danni står den på picnic i skoven, og her kommer pigerne til at kæmpe lidt om ham - hvilke Danni bestemt ikke har noget imod. I det sønderjyske skal landmanden Willi på 49 år møde de kvinder, han har valgt til speeddaten. Nogle af dem er rejst meget langt for at møde Willi.
Hos landmanden Danni er det blevet tid til, at pigerne skal flytte ind på gården hos ham. Louise fra Randers har noget meget vigtigt, hun vil tale med ham om. Morten har valgt at holde sine speeddates i naturskønne omgivelser og pigerne er også meget imponerede - både over naturen og over ham. Landmanden Nichlas har ikke haft en kæreste i ni år, og er bestemt ikke vant til at have piger omkring sig hele tiden - især ikke nogen, der faktisk synes, at han er rigtig dejlig. I dag er han desværre nødt til at sige farvel til en af dem - og det er ikke nogen nem opgave.
Nu begynder jagten på kærligheden for seks nye landmænd, der alle savner en kvinde at dele livet på gården med. Vært Lene Beier tager ud for at besøge landmændene, og med sig har hun en masse breve fra interesserede kvinder, der rigtig gerne vil møde landmændene. Se, hvordan det går, når 25-årige Troels fra Skjern, 42-årige Anders fra Høng på Sjælland og 60-årige Jørgen fra Føvling får deres breve. De udvælger hver især fem kvinder til en speeddate, og for landmanden Troels, der kun har haft ét seriøst forhold i sit liv, er det meget nyt at skulle på speeddate med fem kvinder!
31-årige Martin modtager en masse breve fra håbefulde piger, der rigtig gerne vil møde ham. Han må på den svære opgave at vælge de helt rigtige til en speeddate. Jørgen har valgt de fem kvinder, som han skal på speeddate med. Efter mødet med kvinderne skal han sige farvel til én af dem, og da Jørgen bestemt ikke er vant til at få så meget opmærksomhed fra det modsatte køn, bliver han overvældet af følelser. Hos Troels er gensynsglæden stor, da han møder de fire kvinder, han har inviteret med på gruppedate. Pigerne har glædet sig rigtigt meget til at se Troels igen - og på gruppedaten får en af pigerne mulighed for at tilbringe lidt tid alene med Troels.
Landmanden Niels på 25 år får besøg af Lene Beier, der har breve med til ham. Ud fra dem skal han finde de fem kvinder, han ønsker at se på en speeddate. Martin tager på speeddate med de fem kvinder, han har valgt. Han har ikke været på date eller haft en kæreste i fem år, så det hele er meget nyt for ham. Han bliver dog ret skuffet, for han synes ikke, kvindernes billeder fra brevene ligner dem i virkeligheden. Jørgen har valgt et ret specielt sted, hvor han og de fire kvinder skal på gruppedate. Landmanden Troels har gjort sit husmandssted klar til, at pigerne skal flytte ind. Han glæder sig til at lære dem bedre at kende og få lidt mere tid sammen med dem hver især.
Landmanden Anders på 42 år har haft én kæreste i sit liv og aldrig prøvet at speeddate, så han er meget nervøs, men også spændt på at møde kvinderne. Martin fra Sønderjylland skal på gruppedate med sine udvalgte piger, og han har besluttet, at de skal prøve en af hans store hobbyer, ringridning. Desværre går det meget galt for en af pigerne. På gården hos Jørgen er dagen kommet, hvor kvinderne flytter ind, og han glæder sig til at lære dem bedre at kende og finde ud af, om landlivet er noget for dem. Allerede den første aften inviterer han en af dem på en lille hyggedate.
Niels på 25 år har aldrig haft en kæreste og heller aldrig prøvet at være på speeddate, så selv om han glæder sig meget til at møde pigerne, er han også meget spændt. Landmanden Anders har valgt at give pigerne noget af en udfordring på gruppedaten, og det er ikke alle pigerne, der er lige vilde med det. Én ting er de dog alle enige om: De vil have ja-hatten på og tage udfordringen op. Hos Troels skal pigerne tidligt op og ud og hjælpe med at malke, og de finder hurtigt ud af, at det at arbejde med køer er sværere, end de lige troede. Troels skal også sige farvel til en af pigerne, og det er svært, når man ikke vil gøre nogen ked af det.
Landmanden Niels har valgt at give pigerne noget af en udfordring på gruppedaten - de skal nemlig skyde lerduer, og en af pigerne er så heldig at vinde lidt tid alene med Niels. Niels vælger også at spille guitar for pigerne, og de bliver helt rørte over hans musik. Hos Anders flytter tre kvinder ind, og efter en rundvisning på gården går de i gang med at lave mad. Hos Troels er der kun Thea og Nadine tilbage på gården. Troels får den ide, at de alle skal i vildmarksbad, for så kan han se, hvordan de ser ud i badetøj. Men hans skumle bagtanker gennemskuer pigerne hurtigt.
Pigerne skal inden længe flytte ind hos Martin i Sønderjylland, men da Lene Beier ankommer for at høre, om han er helt klar til at få pigebesøg, har hun desværre også en dårlig nyhed med til ham. Hos Jørgen skal Kirsten, Helle og Karin med på arbejde, og det bliver en grænseoverskridende oplevelse for specielt én af kvinderne, når de skal stikke armen op i en drægtig ko og mærke kalven. Kirsten vil lære Jørgen og de andre kvinder at danse salsa, men det er ikke den nemmeste opgave. Troels inviterer sin bedste ven, Christian, og hans kæreste hjem til gården, så de kan møde pigerne - og så skal han vælge, om det er Nadine eller Thea, han ønsker at invitere med på en romantisk weekend.
Landmanden Niels bor på en gård sammen med sin familie lidt uden for Skive, og nu skal han have tre piger boende i en uge. Det glæder han sig til, så han kan vise dem gården. Hos Anders har Camilla, Louise og Inge-Lise overnattet en nat hos ham og skal nu med ham på arbejde på et stort gods. Og så skal han sige farvel til én af dem, hvilket bestemt ikke er nemt. Landmanden Jørgen har valgt at invitere Helle og Kirsten med i Olsens paradis, hvor han vil bruge tiden på at lære dem bedre at kende. Og så får de også mulighed for at møde Jørgens venner for første gang.
Landmanden Anders har planlagt, at Louise og Inge-Lise skal møde hans forældre. Anders håber, at forældrene kan vejlede ham i, hvem af pigerne han skal vælge til sidst. Hos landmanden Niels har pigerne haft deres første overnatning, og det er nu på tide at få dem i arbejdstøjet. Niels får desuden mulighed for at have noget tid alene med Mette og Katrine, inden han skal beslutte, hvem han vil sige farvel til. I Silkeborg er der dømt ren romantik, når Troels og nyder hinandens selskab i skønne, men lidt uvante omgivelser. Troels har dog et hængeparti; han har endnu ikke givet Nadine et kys. Det håber han virkelig, han kan mande sig op til, inden den romantiske weekend slutter.
Natascha og Nicoline har haft deres første overnatning hos landmanden Martin, og nu skal de i arbejde ude hos kalvene. Under arbejdet bemærker Nicoline, at Martin og Natascha har en god kemi, og det vil hun gerne konfrontere Martin med, når de skal have tid alene sammen. Hos landmanden Jørgen er det sidste aften sammen med Helle og Kirsten, og selv om de nyder den sidste tid, så ved de alle sammen godt, at Jørgen snart skal træffe sin endelige beslutning. Ude på Skiveegnen bor landmanden Troels, og det er efterhånden en måned siden, at ham og Nadine var på romantisk weekend sammen. Derfor kommer Lene Beier forbi for at høre, om de stadig ses.
Landmanden Jørgen og Kirsten er på romantisk weekend i Mariager, og Kirsten har en overraskelse til Jørgen. Han skal møde hendes søn og niece for første gang, og det bliver et uforglemmeligt møde. Landmanden Anders har også en overraskelse klar - til Louise og Inge-Lise. Anders er sikker på, at det bliver ugens helt store højdepunkt. På gården hos Niels bor pigerne Renée og Katrine, og Niels har besluttet, at han skal lære dem rigtig godt at kende. Derfor inviterer han dem på individuelle dates - én på hesteryg og én på køleren af hans bil.
Det er efterhånden et par uger siden, Anders valgte Inge-Lise, og nu skal de på romantisk herregårdsophold. Anders har arrangeret, at de skal spille golf, og her opdager han en endnu ukendt side af Inge-Lise. I Sønderjylland skal Martin være alene med Natascha for første gang. Det skal vise sig at være en alenetid, der får store konsekvenser for Martins videre forløb. Hos landmanden Jørgen er høsten gået ind, og Lene Beier kigger forbi. Det er omkring en måned siden, Jørgen var på romantisk weekend med Kirsten, og derfor er Lene meget spændt på at høre, om de stadig ses.
Landmanden Niels har sidste aften med sine to piger Renée og Katrine. Derfor inviterer han dem med på den lokale kro, hvor han afholder en lille intimkoncert for pigerne og et mindre publikum. Selv om hans sang og guitarspil går lige i hjertet, så ved de alle sammen godt, at Niels snart skal træffe en svær beslutning. Lene Beier kører over Storebælt for at mødes med Anders. Det er efterhånden noget tid siden, at han og Inge-Lise var på romantisk weekend, og Lene er derfor spændt på at høre, hvordan det går. Lene tager også et smut til Sønderjylland, hvor hun mødes med landmanden Martin for at høre, hvordan det går med kærligheden.
Seks landmænd fra hele Danmark leder efter en sød kæreste. Det hjælper vært Lene Beier dem med at finde, når TV 2 er klar med sæson seks.
Den 25-årige landmand Martin modtager breve fra håbefulde piger, der drømmer om at møde ham. Martin må igennem den svære opgave at udvælge de helt rigtige.
Landmanden Martin på 36 år får besøg af Lene Beier, der har breve med til ham. Han skal ud fra brevene finde de fem kvinder, han ønsker at se på en speeddate. Den anden Martin er klar til sin speeddate og er meget spændt på at møde de fem, han har valgt, men desværre har Lene en dårlig nyhed til ham. Jack har valgt et ret specielt sted til gruppedaten med sine fire udvalgte kvinder - og så har Niels gjort sin gård klar til, at kvinderne kan flytte ind. Han glæder sig til at lære dem meget bedre at kende og få lidt mere tid sammen med dem hver især.
Landmanden Nicolaj på 25 år har kun haft én kæreste i sit liv. Han har aldrig prøvet at speeddate før, så han er både meget nervøs og spændt på at møde pigerne. Martin skal på gruppedate med sine udvalgte piger, og han har besluttet, at de skal prøve en af hans store interesser. På gården hos Jack er dagen kommet, hvor kvinderne flytter ind hos ham, og han glæder sig til at lære dem bedre at kende. Er landlivet overhovedet noget for dem? Allerede første aften inviterer han en af kvinderne på en lille snak.
Martin på 36 år har været alene de sidste otte år og savner virkelig en kæreste. Derfor glæder han sig meget til at skulle på speeddate med pigerne. Han er også meget spændt, for han synes nemlig, det er nu eller aldrig, hvis han skal finde en kæreste. Landmanden Nicolaj er vild med at cykle. Pigerne skal derfor med ud på en dejlig cykeltur i den smukke natur, og han glæder sig til at lære dem meget bedre at kende. Hos Niels skal kvinderne sættes i sving på gården, så de kan se, hvor meget arbejde det kræver at bo på en gård.
Martin på 36 år har inviteret pigerne på gruppedate. De skal besøge et museum, for Martin elsker alt fra gamle dage, så de skal alle et smut tilbage i tiden. Hos Nicolaj flytter tre piger ind i drengehybelen, og efter en rundvisning på gården møder pigerne de søde dådyr. Hos Niels er Lisbeth og Pia tilbage på gården. Niels har fået den gode idé, at de alle skal lave mad sammen. Niels er lidt af en kontrolfreak og vil gerne styre det hele, men den er kvinderne ikke helt med på. Niels' bror og nogle venner kommer på besøg, men hvordan vil de alle komme ud af det med hinanden?
Så flytter pigerne ind på gården hos Martin i Sørvad, og han glæder sig meget til at se Mila og Pia igen og vise dem sin gård.
Så flytter Carina, Majbritt og Kristinna ind på gården hos Martin, og de har glædet sig til at se ham igen. Martin har også glædet sig, og han får inviteret Kri...
Landmanden Nicolaj har inviteret Mai og Helle med på gartneri for at finde blomster til gårdspladsen. Pigerne har ikke særlig grønne fingre, så det bliver lidt af en udfordring for dem. Hos Martin skal Kristinna, Carina og Majbritt på arbejde i marken, og de er alle vilde med at være en del af Martins hverdag. Carina har dog brug for lidt alenetid med Martin, og det gør ham en smule nervøs. Oven i det skal han også vælge, hvem af pigerne der skal blive på gården. Niels har inviteret Lisbeth på romantisk tur til København.
Jack glæder sig til at lære Bente og Sanne bedre at kende, inden han skal vælge, hvem han vil have med på romantisk weekendtur til Holckenhavn Slot.
Jack og Bente slår sig løs på romantisk weekend på Holckenhavn Slot, hvor Jack har forberedt en sjov udfordring, der giver dem sved på panden.
Martin har to dates på én dag, inden han skal vælge, om det er Pia eller Mila, han vil invitere med på romantisk weekend.
Hos landmanden Martin er det pigernes sidste morgen på gården, inden Martin skal vælge, hvem af dem han ønsker at invitere på romantisk weekend.
Trine er spændt på, hvordan de tre mænd tager imod deres indkvartering på gården, da hun har en lille overraskelse til dem i deres senge. Hos Leif er stemningen lidt trykket, da han skal vælge, hvilken kvinde der skal blive på gården. De er alle sammen vilde med ham, så valget er ikke nemt. Og så overrasker Katja med en aktivitet på gruppedaten, der skal vise, om mændene har et konkurrencegen.
I Nordjylland hos landmanden Jonas, er det blevet tid til, at kvinderne flytter ind på gården. Jonas har været alene i otte år, så det er noget af en omvæltning for ham. Hos Katja skal mændene med hende på arbejde, og i Irland nyder Leif og Tina deres romantiske tur - og endnu en dag med overraskelser.
Hos Katja er det blevet afgørelsens time, men hvem vælger hun? De to mænd, der er tilbage, er meget forskellige, og de gør alt for at gøre et sidste godt indtryk på Katja. På gården hos Jonas overrasker kvinderne ham på sengen, da det er hans fødselsdag. Hos Claus er der planlagt en hel dag med arbejde på gården, og her tager kvinderne en beslutning, der kommer bag på Claus.
Mød de seks landmænd, der skal bruge sommeren på at finde den helt store kærlighed. De er meget forskellige, men har det tilfælles, at de alle leder efter kvinden i deres liv. Landmændene er Niels på 25 år fra Skive, Troels på 25 fra Skjern, Thomas på 28 år fra Nordjylland, Martin på 31 fra Løgumkloster, Anders på 42 år fra Vestsjælland og Jørgen på 60 år fra Sydjylland.
Det er ikke kun i Danmark, at landmænd søger efter kærlighed. Masser af danske landmænd i udlandet leder efter den eneste ene - og måske er det netop dig, de leder efter? I Portugal bor 29-årige Morten, som driver en stor olivenplantage med sin danske familie, mens 62-årige Knud har boet mange steder i verden, men nu har slået sig ned i Uganda. Og i det solrige Australien bor den 29-årige landmand Christian, der er planteavler. De tre landmænd har alle en stor eventyrlyst - og så mangler de hver især en at dele livet med. Se med, når Lene Beier rejser jorden rundt for at hjælpe de tre landmænd med at finde kærligheden.