Dennis fra Odsherred står over for en tvangsauktion. Han har ikke længere råd til at betale af på sit hus, selvom han har fuldtidsarbejde som chauffør. Lånene i det lille gasbetonhus er så usædvanlige og så dyre, at Dennis ikke kan slippe ud af bankens greb uden store omkostninger. Banken vil ikke hjælpe Dennis, og nu truer en tvangsauktion, der vil betyde, at Dennis skal sige farvel til det hus, han har brugt de sidste 10 år på at renovere. Gældsrådgiverne Annette Wisborg og Poul Stubkjær tager sagen op. De lægger en redningsplan og gør endnu et forsøg med banken. Spørgsmålet er bare, om det er for sent, og om Dennis og sønnen Victor må vinke farvel til deres hjem for altid.